II
VIKINGETIDEN
9’7
Et saadant maatte være et Fartøj, der med fornøden Beskyttelse
af Mandskabet kunde føres over Søen ved Hjælp af Sejl med den til-
fældige Fart, som Vind og Vejr vilde give, men som under Land, i
smult Vande, paa Floder og i Sunde, kunde roes frem med Aarerne.
47. Bayeux Tapetet.
Han følger selv efter, sætter Sejl og staar til Søs.
Som altsaa var i særlig Grad let roende, hurtigt i Drejning og let at
trække paa Land.
Hvor lang Tid eller hvor kort Tid Vikingeskibene brugte om at
løbe over Søen var for saa vidt ligegyldigt, naar det ikke trak ud over
det Tidsrum, man havde Fødevarer til. Men var man kommet under
Land, gjaldt det at være hurtig. Hurtig og kraftig i Overfaldet, hur-
tig i Plyndringen og hurtig af Sted, inden der havde samlet sig saa
store Skarer, at der kunde ydes Modstand af nogen Betydning.
Det er denne Fordring til at kunne gaa over Søen under Sejl og
til Hurtighed og Lethed under Land, der i højere Grad end ved Ny-
damsbaaden sker Fyldest ved Vikingeskibene, saaledes som vi lærer
dem at kende gennem Gokstadskibet. Den snart vundne Erfaring om
de store Rigdomme, der var at hente for raske Vikinger paa fremmede
Danmarks Søfart og Søhandel.
7