II
VIKINGETIDEN
IOI
forudsatte den møjsommelige og tidkrævende Afskrælning af hver
enkelt Klædningsplanke med den nøjagtigt afpassede Udsparing af
Surringsklamperne.
Den klinkbyggede Baad faar sin Form ved Klædningsplankernes
51. Bayeux Tapetet.
Derpaa gaar Jarlen om Bord i sit Fartøj, der er bygget paa Klink, med høje Stævne og Sideror, ganske
som Vikingeskibene, og sejler tilbage til England, fra hvis Kystborg der holdes Udkig efter ham. Man
ser paa Skibet Skjoldene sat i Række over den øverste Klædningsplanke med Aarehullerne.
Forbindelse, dels indbyrdes i omtrent vandret Længderetning, dels
med Stævntræerne i omtrent lodret Retning. Den danner saaledes
en aflang, tom Skal. Inden man lærte Jærnet at kende, syede man,
som i Halsnøbaaden, Klædningsplankerne til hinanden med Rod-
trævler og til Stævnene med stærkt tjæret Garn. Senere brugte man
delvis at forbinde Klædningsplankerne med Trænagler og endnu
senere med Jærnnagler.
Spanterne sattes i for at give Skallen Styrke og holde den i Form.
Men man stillede ikke Spantet umiddelbart ind til den flade Klæd-
ningsplanke og forbandt dem med Bolte, hvilket havde været ens-
betydende med en stor Lettelse og Besparelse, men man stillede Span-