102
BERING LIISBERG
II
ternes skarpe Yderkant mod de ofte omtalte, i Klædningsplankerne
udsparede Klamper og surrede dem fast til disse.
Og dette viser, med hvilken Erfaring og dyb Indsigt vore Forfædre
har bygget deres Skibe. De har for det første vidst, at Tømrene i et-
52. Bayeux Tapetet.
Her betragter Englænderne med Forbavselse den lysende Komet (April 1066), der varsler om store
Begivenheder. En Mand fortæller Jarl Harald om det mærkelige Syn.
hvert Fartøj »arbejder« i Søen, og at saavel Spanter som Klædnings-
planker maatte gøres betydelig sværere i et Fartøj, der var boltet og
sømmet sammen, naar de skulde undgaa Brud under de voldsomme
Bevægelser, Fartøjet var udsat for i Søen. Og de har haft fuld For-
staaelse af, at et Fartøj, der var forbundet paa denne Maade vilde blive
tungt og stift i Søen, medens Tømmeret i det med Surringer forbundne
Fartøj vilde være i Stand til at give efter, saa Baaden smidig, bøjelig
og let kunde smyge sig gennem Vandet.
Hvor forstaaende den Tids Skibbyggere har stillet sig over for dette
Forhold, ser man endnu tydeligere i Tuneskibet, hvor Klædnings-
plankerne over Vandgangen er forbundne med Trænagler, medens
de under Vandgangen, hvor det gjaldt at opnaa den størst mulige Smi-
dighed og Bøjelighed i Fartøjslegemet, er syet sammen. Og tillige i