104
BERING LIISBERG
II
»Prøvet som »Viking« nu var blevet i omtrent al Slags Vind og Sø«,
skriver Skibets Fører, Kaptajn Magnus Andersen, da de er kommet
ud i Atlanterhavet, »og forvisset, som vi nu var, om at have de samme
Chancer for en heldig Rejse her som om Bord i et andet Skib, kunde
54. Bayeux Tapetet.
Her lader Hertug Vilhelm fælde Træer og skære
vi ogsaa iagttage Skibets Bevægelser, og dets Evne til at klare sig, med
mindre Fordom og mere Ro end før.
Det var da først og fremmest Bunden, som gjordes til Genstand
for vor Opmærksomhed. Som man vil erindre, var denne fæstet til
Bundstokkene (Spanterne) under Tiljebjælkerne med Vidier. Bun-
den tillige med Kølen gav derfor ogsaa efter for Skibets Bevægelser,
og i svær Næsesø, kunde den sænke sig og hæve sig indtil trekvart
Tomme. Men mærkværdigt nok var Skibet derfor lige tæt.
Skibets Elasticitet kom i øvrigt til Syne paa andre Maader. Saa-
ledes kunde det i høj Sø vride sig i Rækkerne op til seks Tommer.«
Man forstaar efter dette, hvor nødvendigt det kunde være for Vi-
kingerne i haard t Vejr at lægge Tovsurringer tværskibs omkring Far-
tøjet, hvilket Sagaerne stundom beretter.