no
BERING LIISBERG
II
Rhinens nedre Løb, Betegnelsen for et større Fartøj. Betegnelsen Ask-
mænd for Mænd, som kom med Baade, Baadsmænd, blev derfor for
hine Egnes Beboere ganske naturlig anvendt paa de krigerske Baads-
mænd fra Nord.
Askmænd er altsaa ikke nogen nordisk Betegnelse. Det blev i Ve-
60. Bayeux Tapetet.
Hertugens Skib »Mora«, som var en Gave fra hans Hustru, er kendeligt ved Lanternen paa Mastetoppen
og ved Figuren paa Agterstævnen, som blæser i et Horn og holder en Fane i Haanden.
sterleden det almindelige Navn for Vikingerne paa de Kyster i Friser-
nes og Frankernes Lande, som de hjemsøgte. Endnu Adam af Bremen
taler om Sørøverne, Askmændene, »som vi«, d. v. s. Friserne, kalder dem.
Ogsaa i Østerleden kaldtes Vikingerne efter det Fartøj, der bar dem
over Søen. Men her hed Skibet undertiden Skeid, mulig under græsk
Indflydelse fra Byzans. Hvilket blev saa meget naturligere at anvende
for Nordboen, som et ligelydende Ord paa nordisk betød Hen, Fart,
Løb, saa det let lod sig overføre paa det gennem Vandet hurtigt glidende
Skib. Af Angelsakserne blev Skeid opfattet som Skegt, og Skegtmænd
bliver derfor hos dem atter en Betegnelse for Vikinger.
Den egentlige nordiske Betegnelse for Vikingeskibet var senere,
og sikkert ogsaa fra Begyndelsen, Langskibet, en Betegnelse, der i Nor-
den som i Syden — barca longa, navis longa — saa at sige maatte op-