II
VIKINGETIDEN
in
staa af sig selv for det lange, smalle Hærskib eller Ledingskib som Mod-
sætning til de korte, buttede Lastskibe. Langskibenes Størrelse angaves
efter deres Længde, d. v. s. — som oven anført — efter Antallet af
Aarer, rettere af Robænke (sess) paa hver Side.
Det mindste Langskib var Tretten-Sessen, der altsaa roedes med i
61. Bayeux Tapetet.
Skjoldene er, lige som paa et af de fjernere Skibe, anbragte i Skjoldremmen; Sejlene er sammensyet af
Duge af forskellige Farver og Skibene malede med lyse og mørke Farver i vandrette Striber.
alt seksogtyve Aarer. Den almindeligste Størrelse var Tyvesessen. Men
der fandtes baade Femogtyve-, Tredive-sesser og endnu større Skibe.
Det hedder sig, at den angelsaksiske Kong Alfred byggede meget
store Langskibe, »som hverken lignede Vikingeskibene eller Frisernes
Skibe, men var dobbelt saa lange som de første og tillige hurtigere,
større og mere højbordede«, d. v. s. med en højere Skibsside.
Man faar imidlertid ikke at vide, hvorved de udmærkede sig frem-
for de nordiske Langskibe ud over dette, at de var mere højbordede.
Thi den Størrelse, der opgives for dem, at de roedes med tresindstyve
Aarer, altsaa hørte til Tredive-sess Typen, er ikke mere, end vi kender
fra Norden. Og at Angelsakserne, der aldrig før havde haft Interesse
for Søvæsenet, paa eengang skulde kunne ikke blot bygge Fartøjer, der
kunde staa Maal med den nordiske, paa lange Tiders Udvikling og Er-