112
BERING LIISBERG
II
faring grundede Skibbygning, men ogsaa langt overgaa denne, lyder
lidet rimeligt, hvor ofte det end bliver fortalt. Noget andet er, at
Kong Alfred kan have indført nogle Forbedringer, som maaske netop
finder sin Forklaring i Udtrykket om hans Fartøjer, at de var mere
højbordede, end de nordiske. Men hertil skal vi senere komme tilbage.
62. Bayeux Tapetet.
Her er Hertugens Skibe kommet over under Englands Kyst. Masten bliver lagt ned efter at
Sejlet er bjærget og Hestene bringes i Land.
Historien synes i øvrigt ikke at have optegnet afgørende Slag, hvor
Kong Alfred sejrede over Vikingerne til Søs, medens det er vitterligt,
at hans udholdende og saa længe uheldige Kampe til Lands til sidst blev
kronede med Held.
De nordiske Konger og Høvdinger byggede mægtige Langskibe.
Olav Trygvasons »Ormen lange« (999) blev roet med fireogtredive
Aarer paa hver Side, Harald Haarderaade havde en Femogtredive-sess
(1062) og Knud d. Store en Tresindstyve-sess (o. 1020).
Efter Tuxen's Beregninger havde en Tyve-sess en Besætning af
90—100 Mand, en Længde af 27,5 m; største Bredde 5,2 m. og Dybde
midtskibs 2,75 m. En Tredive-sess havde en Besætning paa 260 Mand,
en Længde paa 48,8 m., en Bredde paa 7,2 m. og Dybde midtskibs