114
BERING LIISBERG
II
For Nordboen med den ham egne digterisk-omskrivende Sans har
det lange, smalle Fartøj — som for de talrige Aarer, der i bestemt Rytme
og Takt hævedes og sænkedes i Vandet smidigt, og let gled gennem
Bølgerne — taget sig ud som et levende Væsen, en Orm eller en Slange,
65. Bayeux Tapetet.
Hertug Vilhelm (med Fanen) lader Hastings befæste.
som med struttende Børster bugtede sig gennem Vandet. Men fik et saa-
dant Fartøj Mast, og skød det frem for svulmende Sejl, skummende og
brusende, stampende mod Søerne og kastende dem med Gny og Brag
og rygende Fraade tilbage fra sin Bov, behøvede man ikke Nordboens
altid let vakte Fantasi for at se alle Vidunderfortællingers mærkeligste
Fabeldyr, den frygtelige Drage med udspilede Vinger komme halvt
flyvende, halvt svømmende gennem Vandet.
Og for at gøre denne Skibets Lighed med den frygtelige Drage saa
stor som mulig og slaa Fjenderne med Rædsel, satte man paa Toppen
af den høje Forstævn et Dragehoved med opspærret Gab, udskaaret,
malet og stundom forgyldt; Agterstævnens Top gav man Form af en
skællet Svans, og »Dragen« lod intet tilbage at ønske.