II
VIKINGETIDEN
115
Denne Skik at smykke Forstævnen med et Dyrehovede — i Norden
særlig et Dragehovede — stammer fra ældgammel Tid og findes saa
vel paa Broncealderens Helleristninger som paa Fønikiernes Skibe i
Middelhavet. Det menes, at man har tillagt disse Stævnprydelser en
66. Bayeux Tapetet.
Et Bud melder Hertug Vilhelm, at Harald rykker frem. Et Hus stikkes i Brand.
vis Trolddomsmagt. Det fremgaar af det Forbud, som fremsættes i
Landnamabogen, imod at sejle mod Land med gabende Dragehoved
og opspilet Snabel for ikke at skræmme Landets Skytsaander.
Ethvert Langskib, der blev prydet med et Dragehoved, kunde saa-
ledes kaldes et Drageskib. Men dette Navn kom dog særlig til at be-
tegne de berømte Høvdingeskibe, ikke mange i Tal, der i Sagaernes
Beretninger staar omstraalet af en egen Glans. Og saa stærkt har Erin-
dringen om disse berømte Skibe virket, at man langt ned i Middel-
alderen yndede at føje Betegnelsen »Drage« til Krigsskibets Navn.
Hansestæderne optog denne Skik fra de nordiske Lande og kaldte deres
Krigskogger, f. Eks. Mariendrake, St. Jürgensdrake o. s. v.
Ledingskibene fremtræder snart under Betegnelsen Asker, snart
8*