Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
116 BERING LIISBERG II som Snekker og snart som Skeider eller Skeder. Men disse Betegnel- ser maa næppe opfattes som gældende tre forskellige Slags Skibe inden for Ledingskibenes Klasse. Snarest maa Forholdet opfattes saaledes, at Asken er det i Vesterleden og Skeiden det oprindelig i Østerleden, 67. Bayeux Tapetet. Her har Hertug Vilhelm iført sig sin Rustning, og hans Stridshingst, men senere ogsaa i Vesterleden, almindeligst benyttede Navn paa Ledingsskibet, der i Danmark og Sverige hyppigst kaldes Snekken. Snekken har været det typiske Langskib, som oftest en Tyve-sess. Navnet afledes af et Gerningsord, der betyder at glide og betegner saaledes atter Fartøjet ved dets Fart gennem Vandet. Medens Handelsskibene oftest betegnes efter deres Bæreevne, Drægtighed — Byrding, Butse, Holk, Kogge — betegnes Ynd- lingsskibene, de hurtige Skibe, med særlig Forkærlighed ved deres Be- vægelse gennem Søen. Endnu saa sent som i 1713 kalder de søkyndige Nordboers Efterkommere i Massachussets den da nylig opfundne lette og hurtige Fartøjstype en Skonnert. Paa god gammel nordisk Sømands- vis. Thi Ordet a schooner er afledet af Gerningsordet to scoon, at glide let, hurtigt hen over Vandfladen.