Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
120 BERING LIESBERG II stærke Rejsning mod Stævnene, en Bygningsform, der kun til Dels kan have været dikteret af Hensyn til Fartøjets Sødygtighed, og snarest maa skyldes Ønsket om at kunne møde en Fjende med saa stor Over- legenhed som mulig. Hvor Forstavnen bugede mest frem, det Sted, man kaldte Nakken, og som altsaa var den mest fremspringende Del af Fartøjet, huggede man undertiden Stævntræets forreste Del til som en skarp Kant og beslog den med en Jærnkam, en saakaldet Barde, der var forsynet med spidse Pigge og som skulde tjene til, naar Fartøjet med fuld Fart blev roet ind paa Bredsiden eller paa Boven af et fjendtligt Skib, at knuse dets Bord eller løbe Hul i dets Bov under Vandet, »vædre« det med andre Ord, og bringe det til at synke. Da der udtrykkelig tillægges Kong Alfred Opfindelsen af det mere højbordede Skib, kan man mulig tillægge ham Æren for Indretningen af Bak og Skanse. Hvis man ikke foretrækker at give ham Æren for Bygningen af de toradaarede Skibe, der blev roet fra to Dæk med to Rækker Aarer paa hver Side. Men disse Fartøjer synes ikke at være blevet almindelige. Et Sidedæk — sesstiljur — løb ude i Borde fra for til agter, noget lavere end de to Halvdæk; paa dette stod Kistebænkene, som Roga- sterne sad paa og roede, og som de gemte deres Tøj i. Man kunde altsaa opholde sig paa et af de to Halvdæk eller paa Sidedækket, eller man kunde opholde sig paa Bundbrædderne, der paa de store Skibe laa oven paa Tværbaandene, i de forskellige Rum, som hele Skibet, fra for til agter, var delt i ved Tværskodder. Forrest, under Bakken, fandtes Stavnrummet. Derefter kom Sak- sen, der havde Navn efter Skibets her, forefter sammenknebne Form; her havde Stavnboerne eller Bakkens udsøgte Krigerskare deres Op- holdssted. Derefter kom der et smalt Rum, forreste Lænserum, i hvilket Skibet blev øst læns. Agten for dette kom det store Rum, Krapperummet, som i Hærskibene var Mandskabets Opholdsrum, men som i Handelsskibene var Lastrummet, der kaldtes Bunken. Dette Rum kunde til Beskyttelse for Mandskabet om Natten, naar Skibet laa for Anker eller ved Land, dækkes med et Telt, som hvilede paa en Rygaas midtskibs og spændtes ud til Lønningen ved Hjælp af Snore.