Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
BERING LIESBERG
II
stærke Rejsning mod Stævnene, en Bygningsform, der kun til Dels
kan have været dikteret af Hensyn til Fartøjets Sødygtighed, og snarest
maa skyldes Ønsket om at kunne møde en Fjende med saa stor Over-
legenhed som mulig.
Hvor Forstavnen bugede mest frem, det Sted, man kaldte Nakken,
og som altsaa var den mest fremspringende Del af Fartøjet, huggede
man undertiden Stævntræets forreste Del til som en skarp Kant og
beslog den med en Jærnkam, en saakaldet Barde, der var forsynet med
spidse Pigge og som skulde tjene til, naar Fartøjet med fuld Fart blev
roet ind paa Bredsiden eller paa Boven af et fjendtligt Skib, at knuse
dets Bord eller løbe Hul i dets Bov under Vandet, »vædre« det med
andre Ord, og bringe det til at synke.
Da der udtrykkelig tillægges Kong Alfred Opfindelsen af det mere
højbordede Skib, kan man mulig tillægge ham Æren for Indretningen
af Bak og Skanse. Hvis man ikke foretrækker at give ham Æren for
Bygningen af de toradaarede Skibe, der blev roet fra to Dæk med to
Rækker Aarer paa hver Side. Men disse Fartøjer synes ikke at være
blevet almindelige.
Et Sidedæk — sesstiljur — løb ude i Borde fra for til agter, noget
lavere end de to Halvdæk; paa dette stod Kistebænkene, som Roga-
sterne sad paa og roede, og som de gemte deres Tøj i.
Man kunde altsaa opholde sig paa et af de to Halvdæk eller paa
Sidedækket, eller man kunde opholde sig paa Bundbrædderne, der paa
de store Skibe laa oven paa Tværbaandene, i de forskellige Rum, som
hele Skibet, fra for til agter, var delt i ved Tværskodder.
Forrest, under Bakken, fandtes Stavnrummet. Derefter kom Sak-
sen, der havde Navn efter Skibets her, forefter sammenknebne Form;
her havde Stavnboerne eller Bakkens udsøgte Krigerskare deres Op-
holdssted. Derefter kom der et smalt Rum, forreste Lænserum, i
hvilket Skibet blev øst læns. Agten for dette kom det store Rum,
Krapperummet, som i Hærskibene var Mandskabets Opholdsrum, men
som i Handelsskibene var Lastrummet, der kaldtes Bunken. Dette Rum
kunde til Beskyttelse for Mandskabet om Natten, naar Skibet laa for
Anker eller ved Land, dækkes med et Telt, som hvilede paa en Rygaas
midtskibs og spændtes ud til Lønningen ved Hjælp af Snore.