Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

122 BERING LIISBERG II stadig naar man bygger paa Klink, forskellige Skabeloner, der nøj- agtig svarede til Spanternes Form, rejst paa Kølen. Klædningsplan- kerne blev passet til over dette midlertidige Skelet, den øvre stadig med en Del af sin Bredde, Landingen, lagt over den nærmeste under- neden og nittet, først til Stævntræerne, dernæst til hinanden indbyrdes, efter at man nøje havde passet, at de i Klædningsplankerne udsparede Surringsklamper kom til at staa lodret under hinanden, i Plan med de forskellige Skabeloner. Den underste Klædningsplanke, Kølrangen, hed det paa gamle Sprog Kjølsyja, d. e. den til Kølen syede Rang, hvilket viser Træskibbygningens Udvikling af Skindbaadene. For at skaane Kølplanken, paa hvilken Fartøjets hele Vægt kom til at hvile, naar det blev trukket paa Land, blev der under den fastgjort en tyndere Planke, det saakaldte drag, senere Tiders Straakøl. Ligesom den underste Rang i Klædningen havde sit særlige Navn, saaledes havde enkelte andre ogsaa deres. Den nærmeste ved Kølrangen hed Grund- eller Sandrangen, fordi det var paa den, Fartøjet laa, naar det var trukket op paa Stranden og laa paa Siden. Den femte Rang, der danner Overgangen mellem Underskib og Overskib, nu Kimmings- vægeren, hed hrefni; den sværeste Rang hed meginhufr, hvor de faste Spanter endte. Rangen med Aarehullerne hed rodrar hufr, medens den øverste, Rælingen, kaldtes Solbord; oven paa denne blev der under- tiden føjet et enkelt Bord til, hvormed Skibssiden altsaa blev forhøjet; det bar Betegnelsen rim eller Skjaldarim, til hvilken Mandskabets Skjolde blev surret fast, saa de dannede en pyntelig Forhøjelse af Skibssiden. Naar Skibet skulde sættes i Søen eller løbe af Bakkestokken, blev der paa tværs ført Rundtømmer ind under dets Køl, paa hvilke Far- tøjet saa rullede ud, efter at Opklodsningen var slaaet fra. Slog der Ild og Røg ud fra Rundstokkene under Afløbningen, blev det altid betragtet som et heldigt Varsel. 72. Dansk Mønt, saakaldt Halvbrakteat fra o. 950 (udmøntet af tyndt Sølvblik med stærkt fremhævet Præg paa Reversen).