II
VIKINGETIDEN
123
73. La Rochelle's Segl med Skib
fra det 13. Aarh.
Butsen og Knaren var Fartøjer, der synes at have dannet et Mel-
lemled mellem Hærskibene og Handelsskibene.
Navnet Butse er kommet til Norden fra Middelhavet og er maaske
snarere en nymodens Betegnelse for et Skib af en gammel, kendt Type
end for et nyt i Norden hidtil ukendt Skib. Det var et »Havskib«,
d. v. s. et Skib med højere Fribord end Langskibene og bygget til
længere Farter, men findes dog undertiden betegnet baade som et
Langskib — »Langskibs-Butse« —
og som et Drageskib. Det benytte-
des i det 10.—11. Aarhundrede af
skandinaviske, tyske og engelske
Korsfarere. I 1052 finder man i
England Udtrykket Butsekarle, og
Hertug Vilhelms Fartøjer paa Ba-
yeux-Tapetet antages at være Lang-
skibs-Butser. I Danmark betragte-
des Butsen senere hen i Middelalde-
ren udelukkende som Handelsskib.
Knaren gjorde ligeledes Tjene-
ste som Krigsskib, f. Eks. i Slaget
ved Hafursfjord 872 og brammer
med udskaarne Dyrehoveder paa
Stævnene som et Langskib. Men ogsaa dette er bygget som et sø-
gaaende Skib, et Havskib, med hvilket man sejlede til Island, hvad
man ikke dristede sig til med Langskibene. Knaren var spids for og
agter som et Langskib, men kortere, bredere og fyldigere. Udtrykket:
»fuldbarmet som en Knar« turde være meget betegnende.
Om dette Fartøj kan man danne sig en Forestilling gennem følgende
Beretning fra Egil Skalgrimssaga.
Nordmanden Kvedulf og hans Broder Skalgrim besluttede at ud-
vandre og drage til Island og byggede sig derfor to store Knarer, som
de udrustede og gik til Søs med i Foraaret 878.
Om Bord paa hvert af Skibene var der tredive vaabenføre Mænd
og dertil Kvinder og Børn, Levnedsmidler for længere Tid og alt deres
Gods. Undervejs, da de en Dag laa stille et Sted paa Norges Vest-