Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
II VIKINGETIDEN 123 73. La Rochelle's Segl med Skib fra det 13. Aarh. Butsen og Knaren var Fartøjer, der synes at have dannet et Mel- lemled mellem Hærskibene og Handelsskibene. Navnet Butse er kommet til Norden fra Middelhavet og er maaske snarere en nymodens Betegnelse for et Skib af en gammel, kendt Type end for et nyt i Norden hidtil ukendt Skib. Det var et »Havskib«, d. v. s. et Skib med højere Fribord end Langskibene og bygget til længere Farter, men findes dog undertiden betegnet baade som et Langskib — »Langskibs-Butse« — og som et Drageskib. Det benytte- des i det 10.—11. Aarhundrede af skandinaviske, tyske og engelske Korsfarere. I 1052 finder man i England Udtrykket Butsekarle, og Hertug Vilhelms Fartøjer paa Ba- yeux-Tapetet antages at være Lang- skibs-Butser. I Danmark betragte- des Butsen senere hen i Middelalde- ren udelukkende som Handelsskib. Knaren gjorde ligeledes Tjene- ste som Krigsskib, f. Eks. i Slaget ved Hafursfjord 872 og brammer med udskaarne Dyrehoveder paa Stævnene som et Langskib. Men ogsaa dette er bygget som et sø- gaaende Skib, et Havskib, med hvilket man sejlede til Island, hvad man ikke dristede sig til med Langskibene. Knaren var spids for og agter som et Langskib, men kortere, bredere og fyldigere. Udtrykket: »fuldbarmet som en Knar« turde være meget betegnende. Om dette Fartøj kan man danne sig en Forestilling gennem følgende Beretning fra Egil Skalgrimssaga. Nordmanden Kvedulf og hans Broder Skalgrim besluttede at ud- vandre og drage til Island og byggede sig derfor to store Knarer, som de udrustede og gik til Søs med i Foraaret 878. Om Bord paa hvert af Skibene var der tredive vaabenføre Mænd og dertil Kvinder og Børn, Levnedsmidler for længere Tid og alt deres Gods. Undervejs, da de en Dag laa stille et Sted paa Norges Vest-