Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
124 BERING LIISBERG II kyst, saa de et Fartøj under Opsejling, som de straks genkendte som et Skib, der havde tilhørt deres Broder Torolf, og med hvilket denne havde drevet Handel i England. Men nu kom det i Kongens, Harald Haarfagers Ærinde; thi Kongen havde ladet Torolf dræbe og bemægti- get sig hans Gods, blandt andet dette Skib. Saa snart Kvedulf og hans Broder havde genkendt Skibet, besluttede de sig til at tage Hævn. Til hvert af deres Skibe hørte en Baad; disse bemandede de, da det var blevet mørkt, med tyve Mand hver, og roede om Natten ind til Fartøjet, der var gaaet i Havn og laa fortøjet med et Landgangsbrædt i Land for og agter. Da de gik i Land, fik Vagten om Bord Øje paa dem, men Kvedulf løb med sine Folk over Land- gangen, slog enhver ned, som stillede sig i Vejen, huggede Teltet løst og kunde nu kæmpe sig agter over mod Løftingen. Samtidig var Skalgrim trængt frem paa samme Maade forude, og i Løbet af kort Tid havde de hugget de fleste ned af Besætningen. Fra det mindste af deres egne Fartøjer førte de nu Godset over paa det erobrede Skib, borede deres eget ryddede i Sænk, stod til Søs og kom lykkelig og vel til Island. Da der paa hvert af Skibene foruden de tredive vaabenføre Mænd var en Del Kvinder, Børn og Trælle, kan man mindst anslaa det til fyrre til halvtreds Mennesker paa hvert Skib. Og da de agtede sig til et Land, hvor de kom til at optræde som Nybyggere, hvorfor de ikke blot maatte føre en Mængde Gods, Bygningstømmer o. 1. med, men til- lige rigelig Proviant for længere Tid og desuden Kreaturer, maa Skibene baade have været rummelige og i Stand til at bære en ret betydelig Last. Naar man gør et rimeligt Overslag over Vægten af Mennesker og nogle Kreaturer med Fødemidler og Vand for Rejsen, og tager Hen- syn til, at man i Island maatte gøre Regning paa at leve for den største Del af Fiskeri og Jagt, saa at det især var Korn, der skulde medbringes foruden Løsøre, synes det, at et Skib af Størrelse som en Jagt paa om- trent seksten Læster, der vilde høre til de mindste af de Skibe, som nu farer mellem Kjøbenhavn og Island, maatte kunne være tjenligt til en saadan Rejse. Et tilsvarende Skib kunde have en Længde af noget over 17 m og en Bredde af omtrent 5,5 m. Det vilde saaledes være omtrent 7 m kortere end Gokstadskibet, have en lignende Bredde,