Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124 BERING LIISBERG II
kyst, saa de et Fartøj under Opsejling, som de straks genkendte som et
Skib, der havde tilhørt deres Broder Torolf, og med hvilket denne
havde drevet Handel i England. Men nu kom det i Kongens, Harald
Haarfagers Ærinde; thi Kongen havde ladet Torolf dræbe og bemægti-
get sig hans Gods, blandt andet dette Skib.
Saa snart Kvedulf og hans Broder havde genkendt Skibet, besluttede
de sig til at tage Hævn. Til hvert af deres Skibe hørte en Baad; disse
bemandede de, da det var blevet mørkt, med tyve Mand hver, og roede
om Natten ind til Fartøjet, der var gaaet i Havn og laa fortøjet med
et Landgangsbrædt i Land for og agter. Da de gik i Land, fik Vagten
om Bord Øje paa dem, men Kvedulf løb med sine Folk over Land-
gangen, slog enhver ned, som stillede sig i Vejen, huggede Teltet
løst og kunde nu kæmpe sig agter over mod Løftingen. Samtidig var
Skalgrim trængt frem paa samme Maade forude, og i Løbet af kort
Tid havde de hugget de fleste ned af Besætningen. Fra det mindste
af deres egne Fartøjer førte de nu Godset over paa det erobrede Skib,
borede deres eget ryddede i Sænk, stod til Søs og kom lykkelig og vel
til Island.
Da der paa hvert af Skibene foruden de tredive vaabenføre Mænd
var en Del Kvinder, Børn og Trælle, kan man mindst anslaa det til
fyrre til halvtreds Mennesker paa hvert Skib. Og da de agtede sig til
et Land, hvor de kom til at optræde som Nybyggere, hvorfor de ikke
blot maatte føre en Mængde Gods, Bygningstømmer o. 1. med, men til-
lige rigelig Proviant for længere Tid og desuden Kreaturer, maa Skibene
baade have været rummelige og i Stand til at bære en ret betydelig
Last. Naar man gør et rimeligt Overslag over Vægten af Mennesker
og nogle Kreaturer med Fødemidler og Vand for Rejsen, og tager Hen-
syn til, at man i Island maatte gøre Regning paa at leve for den største
Del af Fiskeri og Jagt, saa at det især var Korn, der skulde medbringes
foruden Løsøre, synes det, at et Skib af Størrelse som en Jagt paa om-
trent seksten Læster, der vilde høre til de mindste af de Skibe, som nu
farer mellem Kjøbenhavn og Island, maatte kunne være tjenligt til en
saadan Rejse. Et tilsvarende Skib kunde have en Længde af noget
over 17 m og en Bredde af omtrent 5,5 m. Det vilde saaledes være
omtrent 7 m kortere end Gokstadskibet, have en lignende Bredde,