Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

I3o BERING LIISBERG III at drive Handel. Hver Mand i Landet handlede, drog med sit eget Fartøj eller som Parthaver i andres Fartøj paa bestemte Tider af Aaret til de store Markedspladser og tilbyttede sig for sine i Hjemmet frem- bragte Varer, Korn, Malt, Honning, Voks, Vadmel o. s. v., eller for en Del af den Mængde Sild han fiskede paa Stedet, de fremmede Ting, han havde Brug for. Bonden var Sømand og Fisker ved Siden af at være Bonde, passede sin Gaard eller sit Hus, dyrkede sin Jord, drog sit Vaad og sejlede sin Baad til Marked, alt til sin Tid. Handelen i Danmark, og al Handel var endnu dengang Søhandel, indskrænkede sig saaledes væsentlig til indenrigsk Sejlads og synes at have været ret uberørt af den Storhandel, der stadig, endnu ind i Valde- marernes Tid, førtes fra Rusland over Gotland, Bornholm til Slesvig, og om hvis Betydning de store Møntfund paa de nævnte Øer og i Dan- mark og Sverige endnu bærer Vidne. Bornholm kaldes af Adam af Bremen »de Danskes berømteste Havn og et sikkert Tilhold for de Skibe, der jævnlig gaa til Barbarerne og til Grækenland«, d. v. s. til Hedningerne paa Østersøens sydlige og østlige Kyster og ned ad de russiske Floder til Sortehavet. Det har sikkert oprindelig været nordiske Skibe og nordiske Mænd, der bragte fremmede Landes Varer til Markedspladserne paa Kattegats og Øresunds Kyster. Men efterhaanden kom de driftige Friser, Mænd fra Bremen og de nederlandske og flanderske Byer med, og Mænd fra England og Nortnandiet. Allerede Adam af Bremen taler om den vrimlende Mængde af Udlændinge, der færdes i de danske Farvande. Det synes ogsaa at have været disse, der fik den største Fordel af Udbyttet af Sildefiskeriet, den egentlige Anledning til de store Marke- der eller Købestævner paa Fiskepladserne. Thi det var Landets Søn- ner, der som Fiskere drog den rige Dræt op af Vandet, men det var de farende Købmænd, der tilbyttede sig den største Del af Fangsten for det i deres egne Fartøjer medbragte Købmandsgods. Og var der end blandt disse farende Købmænd oprindelig mange Danske, synes det; som om de i Tidens Løb for en Del er bleven fortrængt af de Fremmede. Et Lands Handel vil altid være afhængigt af, hvilke Varer Landet frembringer til Udførsel. Fuld Last ud af eget Gods og fuld Last