Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN i3i C*- O>~ C>^C^C*U^CX.C>ik_Ck. CK-O^cx^ CXjCXuCX-Cx. OXJCX-Cx^X-Qs, hjem af fremmed Gods, det er den rette Maade at drive Handel paa med Skib. Og den, der har Last paa Kølen baade den ene og den anden Vej, vil altid slaa Konkurrenter af Marken. Men Danmark var endnu for lidt opdyrket til at kunne drive Ud- førsel i større Stil af sine Landbrugsprodukter. Og Silden, den eneste Vare, som kunde udføres i Mængde, kom saa pludselig og saa over- vældende, at alle Hænder fik nok at gøre med Fiskeriet. De fremmede Fartøjer havde Fordelen af at komme med fuld Last af Købmands- gods til Fiskepladsen, losse den op og faa den byttet for Sild, som de Danske fiskede, og som de Fremmede selv saltede for atter at sejle bort med fuld Last. Havde de Danske ogsaa haft Fartøjer nok til at besørge en større Del af Udførselen af Silden, og havde de ogsaa i fremmede Havne fundet Afsætning derfor og faaet Skibet fuldt af fremmed Købmandsgods i Stedet, saa. havde de ikke fundet noget rig- tigt Marked for deres Gods før maaske, om de havde kunnet holde de fremmede Købmænd borte, næste Aar igen til Sildemarkedet i Høst. Og naar de Danske kunde faa, hvad de havde Brug for af fremmede Varer, paa de nære Markeder inden for Landets Grænser, var der jo ingen Grund for dem til at anstrenge sig med at søge det med Eventyr og Hasard ude i Verden. Der var dog kun ringe Afstand over Østersøen, vil man indvende, og danske Produkter maatte med Lethed kunne afsættes paa Øster- søens sydlige Kyst og sendes op ad Floderne til videre Forhandling i det store tyske Indland. Men den, som fremsatte en saadan Indvending, vilde have glemt, at Østersøens sydlige Kystlande fra Kieler-Fjord i Vest til de store russiske Floder i Øst var beboet fra tidligt i Folkevandringen af slaviske Folk. Af disse stod Venderne, der var de Danskes nærmeste Genboer, i nuværende Mecklenborg og Pommern. De beskrives som et »hedensk Folk og fjendtligt imod Gud, raat og udannet, levende af Rov.« De var et agerdyrkende Folk, blottede for Anlæg og Interesse for Handel, hvorfor de Danske ogsaa havde anlagt deres befæstede Søborge, Jomsborg o. a. i deres Land, hvorfra de drev Handel, — og dannede en spærrende Mur for de Handelsforbindelser, der ellers let vilde være bleven oprettet mellem Danmark og det store tyske Opland, og 9