0G SØHANDEL I MIDDELALDEREN 133
evner og deres egen organisatoriske og ordnende Dygtighed havde
banet dem Vej til i England. De følte sig i den Grad som det herskende
Folk, at de i Løbet af kort Tid havde udviklet et Overmod, som ikke
varslede godt, og opnaaet at gøre sig grundig forhadt. Et gammelt
Digt, som vi laaner fra Danmarks Riges Historie (i Prof. Johannes
Steenstrups Oversættelse), fortæller det bedre end mange Ord:
Om Hundred mødte en Dansk paa sin Vej,
trøste den Gud, som nejecT sig ej.
Og kom ved en Bro en Dansk dem imod,
ej traadte de Trin, ej flytted' de Fod,
før Dansken var naaet over Flod og Aa.
Man hilsed , man bukked\ hvor man dem saa.
Hvo Ryg ej krummed’, fik skammelig Tugt,
med Stokken de lærte ham arte sig smukt.
Saadan led de Engelske Haan og Tort
og døjed’ af Dansken ondt og haardt.
Den Forfinelse, der gjorde sig gældende hos de Danske, blev som
venteligt var ikke mindre, efter at Tyskerne havde fortrængt de vendi-
ske Folk og var blevet vore Naboer mod Syd. Den tyske Indflydelse
Syd fra, der begyndte med det tolvte Aarhundrede, bringer paa en
ganske anden Maade, mere umiddelbart, Sydens mere forfinede Leve-
sæt ind i Landet. »Tidligere klædte de Danske sig paa Sømandsvis«,
skriver Arnold fra Lybæk i Slutningen af det tolvte Aarhundrede,
»nu klæder de sig paa europæisk Vis, d. v. s. følger tysk Skik og ifører
sig Linned og Klæder af Uld.«
Medens Smaahandelen, som fremsat, den indenrigske Vareud-
veksling, var i Hænderne paa Almuen, blev Storhandelen paa Mar-
kedspladserne og paa Hedeby drevet af velhavende Folk, af Mænd,
der ikke blot havde Kapital nok til Indkøb af fremmede Varer og For-