Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

I34 BERING LIISBERG HI G>>- O- O>~. 0—0»^CXO^CX. CX-Cs^CV O^_C3*-0^ O». GKCX. GX-O^-CX. bindeiser til at aftage deres egne, men som ogsaa havde Kapital nok til at udrede Fartøjer ikke blot sotn søgaaetide Havskibe, men tillige som Krigsskibe. Dette var endnu nødvendigt, thi Sørøveri og Sø- handel var endnu forbundne, uden at man i vore hjemlige Farvande kan faa Øje paa de Ejendommeligheder, som ude paa de store Have gør en Sørøver til en Viking. Det kan hænde, at en af de første Grunde, til at den hjemlige Han- del saa lang Tid laa nede, var den Usikkerhed for Liv og Gods, der endnu længe efter Vikingetogenes Afslutning herskede i de danske Farvande, og som Venderne ikke var ene om at skabe. Venderne var et fiskende og agerdyrkende Folk, men beskrives som et Folk, der levede af Rov. Det var særlig fra Øerne Femern og Rügen, de drev denne Virksomhed. »Disse to Øer«, skriver Adam af Bremen, »er fulde af Sørøvere og de grusomste Ugerningsmænd, som ikke skaaner nogen, der sejler forbi. Thi de slaa alle de Fanger ihjel, som andre plejer at sælge«. Oprindelig synes Rüg- og Fetnernboeriie ikke at være gaact længere ud i Søen, end deres Kystfiskeri krævede. Men af de danske Vikinger, særlig af Vikingerne i Jomsborg, der drev Sørøveri og Plyndring i stor Stil paa de nordiske Landes og særlig paa Danmarks Kyster, havde de lært Sømandskab og vovede sig lidt efter lidt længere og længere ud paa Søen, og gik endelig i Land paa de danske Kyster og plyndrede. Allerede Svend Estridsøn havde anset det for nødvendigt at ansætte en Kystvogter, Hakon Iversen, der skulde holde Søen med et vist Antal Skibe og værne Landets Kyster mod Vikinger fra Østersølandene. Men under Harald Heens kraftløse Regering sygnede dette Kystforsvar hen, og Vendernes Plyndringer og Røverier paa Danmarks Kyster og i danske Farvande var snart i fuld Gang. Ja, selv ind i Sundene mellem de danske Øer vovede de at gaa paa Rov. Adam af Bremen fortæller, at Overfarten mellem Sjælland og Jyl- land, den Sejlads mellem Kallundborg og Aars, der senere gjorde Peder Paars udødelig, kunde være farlig paa Grund af Sørøvere. Mere nær- gaaende var det dog næsten, naar Venderne i Tidsrummet 1086- 1095 løb ind 1 Smaalandshavet og tog en af Rigets Stormænd, Aute,