158
BERING LIISBERG
III
89. Skib i Kiels Segl.
Da det efter den lange urolige Tid atter blev muligt at færdes trygt
i de danske Farvande, fik Handelen en Bør, som den hidtil ikke havde
kunnet glæde sig ved.
Den unge Konge, Erik af Pommern, viser sig straks, ved sin raske
Bemægtigelse af Biskoppens By København, at have Øje for dennes
og i det hele for Sundets Betydning for Handelen i Danmark. Og ikke
mindre for den Skade, Hansestædernes Overmagt paa Handelens Om-
raade rummer for Landets Interesser. For første Gang i lange Tider
ser man Landets Konge besjælet af Iver efter at værne sit Folk mod
deres Overgreb. Og han slaar straks ind paa
den rette Vej ved at søge at faa ikke blot Myn-
dighederne, Rigsraadet, »Klærkeri og Ridder-
skab« eller som man senere vilde udtrykke det,
Gejstlighed og Adel, men ogsaa Borgerne selv
i Tale.
Tit og ofte, hedder det i det mærkelige
Kongebrev af 1422 d. 15. Februar, har ikke
blot vort Raad, Klærkeri og Ridderskab, klaget
over de uheldige Forhold i Handelslivet, men
ogsaa — og nu sidst i Ringsted — har Borgere
og Købstadsmænd klaget og besværet sig over, at det Købmandsskab,
som Købstædernes Borgere skulde have at nære sig af, er nu i Hæn-
derne paa Folk ude paa Landet, Bønder, Vornede og Forprangere,
der falbyder alle Slags Varer som Klæde, Humle, Staal, Sardug,
Lærred og alt saadant. Og enhver, som vil, farer (d. v. s. sejler) og
vandrer til nye Fiskerlejer omkring i Landet og køber der, hvad dem
lyster og gør stort Forkøb baade paa Sild, paa Fæ og paa allehaande
Købmandsskab.
Eftersom nu alle fornævnte har bedet Kongen finde paa Raad og
Middel herimod, har han ladet Biskop Jens af Sjælland og de andre
Prælater og Riddere her af Landet samt de bedste og forstandigste
Købstadsmænd, han kendte, kalde til sig og bedet dem om Raad i
denne Sag.
Og efter at have hørt deres Udtalelser paabød Kongen nu, at alle
Borgere og Bymænd, som ikke drev noget Haandværk, skulde nære