Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 159 v. s. handlet direkte 90. Skib i Elbings Segl 1424. sig af Købmandsskab og Brygning, alle Haandværkere, af hvad Navn nævnes kunde, derimod af deres Haandværk. Men al Handel skulde foregaa i Købstæderne, og de mange Handels- pladser, Fiskepladser eller Bondehavne i Vige og Fjorde, hvor de tyske Handlende havde ligget og drevet Forprang, d. med Bønderne, Rigets Told og Købstæder til Skade og Afbræk, blev erklæret for ulovlige og forbudt som saadanne. Og for at de tyske Handlende, Gæsterne, som de hed, ej heller i Byerne skulde kunne drive For- prang til Købmændenes Skade, blev det paabudt, at der hver Torvedag fra tidlig Morgen indtil Kl. 10 slet, skulde rejses et Flag paa Torvet. Saa længe dette vajede, maatte Gæsterne ikke købe eller sælge noget paa Torvet, men kun »bofaste Borgere og Bymænd«. Saa snart Flaget var taget ned Kl. 10, maatte Gæsterne begynde at handle. Eet er at give Love, et andet at føre dem igennem. At dette ikke er gaaet saa glat, ser man deraf, at det er nødvendigt atter og atter at gentage disse Paabud. Men efterhaanden føjes der en Mængde Bestem- melser til, som viser i hvilken Grad Kongerne nu er optagne af Be- stræbelser for paa alle Maader at værne de danske Købmænds Inter- esser. Der blev sat strenge Straffe for Omstrejfen i Landet og ulov- ligt Købmandsskab. Den Gæst, der gjorde sig v, skyldig i sligt, mistede alt det Gods, han havde at fare med, og skulde dertil bøde 40 Mark til \ Kongen og 40 Mark til Byen. Hovedreglen for h \ de fremmede Købmænds Optræden blev kort og godt udtrykt i Sætningen: »Gæst maa ej købslaa med anden Gæst, saa lidt som med Bonden, men kun med Borger som i Byen er.« Detailhandel maatte kun drives af Byens Borgere. Ingen Gæst maa — iflg. Erik af Pommerns Privilegier for København sælge Lærred eller Klæde i Alental, men i halve eller hele Stykker og Lærred »efter Hundred eller Reb«. Hoser maa de ikke sælge i mindre end hele eller halve Dusin, 01 i Tønder, men ikke i Kander, Salt i Tønder, men 91. Skib i Amsterdams Segl 1432.