i6o
BERING LIISBERG
III
ikke i Skæpper. Ligesaa maa Gæster paa Torvedagen efter Kl. 10 i
Almindelighed kun købe i større Partier og i mindre ikke mere, end de
har Brug for til deres eget Bord, d. v. s. til deres daglige Behov.
En Følge af disse Forbud mod Detailhandelen var den, at Gæ-
sterne ikke maatte have Bodesalg eller Butikssalg i Byerne. Ingen maa
stande i Krambod, Klædebod eller Suderbod
(d. e. Skomagerbod) uden Bymænd. Og det
har sikkert været paabudt i andre Byer, som
det var i København, hvorledes Gæsterne
skal føre deres Varer fra Skibet, med Und-
tagelse af Korn, Kul, Tømmer og fersk Sild,
som maatte sælges fra Skibsbroen, op til
92. Sterling. Engelsk Mønt
fra Durham.
Herberget og kun maatte sælge dem fra Gaarden. De maa have Lov
til at hænge et Tegn ud for at varsko Folk, at her findes det og det til
Salgs, men de maa ikke sætte deres Varer frem paa Skammel, hverken
paa Gaden eller i Vinduet.
Ved »Herberget« maa man ikke tænke sig noget offentligt Gæst-
giversted eller Værtshus. Gæsterne skulde bo, ligge i Herberge, hos
Byens Borgere. Derved fik Byens Handlende Lejlighed til at føre Til-
syn med Gæstens Opførsel og til at passe paa, at denne ikke drev nogen
Smughandel, Husbonden og hans Lavsfæller i Staden til Skade. Og hvis
en eller anden Borger, som havde en fremmed Gæst i sit Hus, skulde
føle sig fristet til at staa ham bi i ulovlig Handel, mødtes han straks
93. Tournos. Fransk Mønt fra Tours.
med Paabudet om, at ingen Borger maa
købe med Gæsters Penge, lige saa lidt
som nogen Borger maa tage Bondens
Penge og gange dermed i Tyskens Bo-
der og købslaa, Bonden til Gode og sine
Medborgere til Skade.
I Markedstiden herskede der større
Handelsfrihed for Gæsterne, der f. Eks. fik Lov til i visse Dage at holde
aaben Bod paa Gade eller Torv. Disse Markeder har vel nok været
til Gavn for Byens Borgere i Almindelighed, men vel næppe for Køb-
mændene i Særdeleshed.
Betegnelsen »Gæster« stammer fra Byernes ældste Tid, da de frem-