Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 161
mede Købmænd, udsendt af Sammenslutninger i deres Hjemstavn,
kun kom til Fiskepladserne i Markedstiden og drog bort, saa snart
denne var omme. Men efterhaanden som Byerne udviklede sig, saa
disse Handelsselskaber eller Kompagnier i de nordtyske Byer deres
Fordel ved at holde deres udsendte Købmænd i Byerne Aaret rundt.
Disse Mænd, der saaledes blev liggende Vinteren over i Byerne, fik
Navnet Liggere.
94. Mønter fra Dron. Margrethes Tid.
Var det Gæsterne, der som paagaaende Landfarere var farligst for
den danske Mands selvstændige Handel i Øjeblikket, saa var det Lig-
gerne, der blev de farligste i Længden.
Hvilket viste sig stærkest i København,
der snart havde udviklet sig til den mest
betydende Handelsby i Landet. Thi stærke
ved deres indbyrdes Sammenhold og yed
det tyske Kompagni, som de tidlig, længe
før der var Tale om et dansk Kompagni,
havde oprettet her, og ved deres stadig
nære Forbindelse med den tyske Hjemby,
dannede de efterhaanden en Stat i Staten
med Frihed til at drive Handel, Frihed
for forskellige Toldafgifter og Frihed for at dømmes efter Byens Ret.
De Indskrænkninger i de fremmede Købmænds Handelsfrihed, som
Erik af Pommern og Christoffer af Bayern til Hansestædernes Forbitrel-
se havde indført, havde særlig været rettet mod Gæsterne, »Peber-
svendene«. Liggerne havde haft et Værn i deres Egenskab af bosiddende
Mænd i Byen. Og Følgen var blevet den, at de Fremmede i større og
større Antal havde bosat sig i Byerne, særlig i København, og var blevet
Liggere. Men Kongerne havde i stigende Grad Øje for Nødvendigheden
af at værne deres Undersaatters Handel. 1472 tillader Christjærn I. de
sjællandske Købstæder at holde et aarligt Møde i Ringsted for at drøfte
og overveje Købstædernes Trivsel og Fremgang, »som os og Riget stor
Magt paaligger«. Kongen selv viser sig stærkt optaget heraf og udsteder
i 1475 sin store Handelsforordning, hvis vigtigste Bestemmelser er
disse, at det forbydes fremmede Købmænd at blive i Riget Vinteren
over, og at de tyske Kompagnier i Landets Købstæder skal opløses.
Danmarks Søfart og Søhandel.
11