Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 161 mede Købmænd, udsendt af Sammenslutninger i deres Hjemstavn, kun kom til Fiskepladserne i Markedstiden og drog bort, saa snart denne var omme. Men efterhaanden som Byerne udviklede sig, saa disse Handelsselskaber eller Kompagnier i de nordtyske Byer deres Fordel ved at holde deres udsendte Købmænd i Byerne Aaret rundt. Disse Mænd, der saaledes blev liggende Vinteren over i Byerne, fik Navnet Liggere. 94. Mønter fra Dron. Margrethes Tid. Var det Gæsterne, der som paagaaende Landfarere var farligst for den danske Mands selvstændige Handel i Øjeblikket, saa var det Lig- gerne, der blev de farligste i Længden. Hvilket viste sig stærkest i København, der snart havde udviklet sig til den mest betydende Handelsby i Landet. Thi stærke ved deres indbyrdes Sammenhold og yed det tyske Kompagni, som de tidlig, længe før der var Tale om et dansk Kompagni, havde oprettet her, og ved deres stadig nære Forbindelse med den tyske Hjemby, dannede de efterhaanden en Stat i Staten med Frihed til at drive Handel, Frihed for forskellige Toldafgifter og Frihed for at dømmes efter Byens Ret. De Indskrænkninger i de fremmede Købmænds Handelsfrihed, som Erik af Pommern og Christoffer af Bayern til Hansestædernes Forbitrel- se havde indført, havde særlig været rettet mod Gæsterne, »Peber- svendene«. Liggerne havde haft et Værn i deres Egenskab af bosiddende Mænd i Byen. Og Følgen var blevet den, at de Fremmede i større og større Antal havde bosat sig i Byerne, særlig i København, og var blevet Liggere. Men Kongerne havde i stigende Grad Øje for Nødvendigheden af at værne deres Undersaatters Handel. 1472 tillader Christjærn I. de sjællandske Købstæder at holde et aarligt Møde i Ringsted for at drøfte og overveje Købstædernes Trivsel og Fremgang, »som os og Riget stor Magt paaligger«. Kongen selv viser sig stærkt optaget heraf og udsteder i 1475 sin store Handelsforordning, hvis vigtigste Bestemmelser er disse, at det forbydes fremmede Købmænd at blive i Riget Vinteren over, og at de tyske Kompagnier i Landets Købstæder skal opløses. Danmarks Søfart og Søhandel. 11