162,
BERING LIISBERG
Ill
De tyske bosiddende Købmænd i Byerne maatte saaledes tage dansk
Borgerskab og blive danske Borgere, opgive deres Sammenslutning i
tyske Kompagni og deres Særstilling i Samfundet samt gaa ind i det
danske Kompagni. Vilde de ikke tage fast Bopæl i Landet, skulde de
95. Erik af Pommern. Kobbersterlinger,
prægede i Næstved og Odense.
96. Mønter, prægede for Erik af Pcmmern
i Lund»
betragtes som Gæster, der maatte komme hertil om Foraaret med
første aabne Vande og skulde fare bort St. Andreasdag (d. 30. No-
vember).
Det var med eet Slag at forsøge paa at afkaste det tyske Herre-
dømme, der paa Handelens Omraade saa længe havde kuet de danske
Byers Udvikling. Og selv om det ikke lykkedes straks vedblivende at
hævde Bestemmelserne i Christjærn I.s Handelsforordning af 1475,
var det dog et mægtigt Skridt fremad. Der tilførtes Byerne en Mængde
dygtige og driftige Handelsmænd, som baade havde Penge og For-
bindelser i Udlandet. Og man kan af Hansestædernes stadige Klager
over den Behandling, de nu maa
ikke længer er Regeringen, som
97. Mønt fra Christoffer af Bayerns Tid.
lide i de danske Købstæder, se, at det
gennem sine Fogeder bremser deres
alt for paagaaende Udsendinge, men
at det er Borgerne selv, som gennem
deres Borgmestre og Raad med større
og større Held søger at hævde deres
Rettigheder over for de Fremmede.
Det var ikke blot de danske Kon-
gers vaagnende Interesse for Hande-
lens Opkomst i de danske Købstæ-
der, der endelig begyndte at sætte en Grænse for Tyskernes tidligere
Overmagt. Forskellige andre Omstændigheder greb ind og virkede i
samme Retning, først og fremmest Skaanemarkedets Tilbagegang i sid-
ste Halvdel af 1400-Tallet.