Ill SØFART OG SØHANDEL I MIDDELALDEREN 163
Denne skyldtes Konkurrencen ude i Vesterhavet. Flamlænderne
havde faaet Øje for Silderigdommen paa Bankerne herude, og Eng-
lænderne og Hollænderne er ikke sene til at gøre den samme Op-
dagelse. Men det har til Følge, at der ikke længer kommer »Umme-
98. Hvid fra Christoffer af Bayerns Tid.
99. Sterling fra Christoffer af Bayerns Tid.
lands-Farere«, Skibe fra Vesterleden, til Skaanemarkedet. Varemarke-
det holder op af sig selv, selv om Sildemarkedet vedvarer en Tid endnu.
Og dette har atter til Følge, at den Varehandel, der fra den tidligste
Middelalder havde været koncentreret paa Skaanemarkedet, nu spredes
rundt til de danske Købstæder.
Og samtidig har Danmark faaet en ny Indtægtskilde, der bringer
Erstatning for det svindende Sildefiskeri. Det er Opdrætning og Ud-
førselen af Hornkvæg, der synes begyndt straks efter at Dronning
Margrete havde bragt Fred og Ro i Landet, og som i lange Tider skulde
sprede Velstand hos Befolkningen ude paa Landet.
Men den udenrigske Skibsfart besørges endnu af fremmede Far-
tøjer. Dog ikke som før af tyske alene, men tillige af hollandske og
engelske.
Den danske Handel arbejder sig kun langsomt frem. Og under
Unionskrigene og Borgerkrigen under Reformationen faar den atter et
Knæk, som der skal mange Aar til at komme over.