1. Handelens Opkomst.
Unionstiden havde rummet Muligheder for Skabelsen af et nordisk
Handelsherredømme, og Christjærn II.s Planer viste, at han til-
fulde havde Øje derfor. Han vilde gøre Stockholm og København til
Stapelstæder, bringe den russiske Handel paa danske Hænder og ud-
nytte Beliggenheden ved Sundet til at skaffe sig Herredømmet over al
Østersøhandelen. Men Hansestæderne var endnu dengang stærke nok
til at kunne krysse hans Planer. Lybæk og Danzig sluttede Forbund
imod ham, og Lybækkerne førte hans farligste Modstander, Gustav
Wasa, tilbage til Sverige. Med Christjærn II.s Fald var disse Stormagts-
planer skrinlagte for bestandig. Hvad Handelsaand, der fandtes i de
nordiske Lande, var i Øjeblikket, under Borgerkrigen, lammet og blev,
da der efterhaanden kom ordnede Tilstande, til en Begyndelse atter
henvist til Fortidens smaa og beskedne Opgaver.
Men ogsaa Hansestædernes Planer skulde lide Skibbrud. Tilsyne-
ladende stod Lybæk paa sin Magts Højde i 1524, da Byen mæglede og
stiftede Fred mellem de nordiske Lande efter at have fordrevet Kongen
over det samlede Norden og indsat to andre i hans Sted. Alle Hau-
saens gamle Privilegier blev paa ny stadfæstede, og der blev truffet
Aftaler om at holde den farligste Konkurrent, Hollænderne, ude. Men
det varede ikke længe, før Aftalerne blev omgaaet baade i Danmark og
Sverige. Lybækkernes Protester blev virkningsløse, og i Grevefejden
spillede saa Byen Vabanque om hele sin Stilling i Norden — og tabte.
I Jørgen Wullenweber fik Lybæk sit Modstykke til Christjærn II:
den samme højtflyvende Stræben, de samme urolige, fantastiske Planer,