IV HANDEL OG HANDELSFLAADEN I 16. AARH. 165
den samme tragiske Undergang for Føreren og hans Parti. Med Greve-
fejden var Hansestædernes politiske Rolle udspillet, og de traadte nu
definitivt ud af de baltiske Stormagters Række. Snart maatte de nøjes
med at bede, hvor de før havde befalet, og nøjsomt tage mod de Ind-
rømmelser, de nordiske Riger vilde unde dem. Der kunde ikke længer
fra deres Side lægges nogen virkelig Hindring i Vejen for det Gen-
rejsningsarbejde i Danmark, som ud-
fyldte Christian IH.s hele Regeringstid.
100. Byen Lybæks Segl fra omtrent 1250.
I Fredstraktaten med Lybæk 1536
havde Christian III ganske vist lovet at
stadfæste alle Privilegierne fra Kong
Hanses, Christjærn II.s og Frederik I.s
Tid; men dette Løfte opfyldte han al-
drig. Aar efter Aar mindede Hansestæ-
derne derom, talrige Møder blev af-
holdte, og Klagepunkter blev fremførte
fra bægge Sider; men Forhandlingerne
førte ikke til noget endeligt Resultat, saa
længe Christian III. levede. Stænderne klagede til Kejser Karl V., og
han tog sig ogsaa af deres Sag; men Christian III. kunde svare ham,
at han var forpligtet til at hævde sine egne Undersaatters Interesser,
og dermed lod Kejseren sig nøje. Christian III. kunde tillade sig at
spærre Øresund og derved ramme Hansestædernes Sejlads paa det
føleligste, — som han gjorde det under en spændt udenrigspolitisk Si-
tuation i 1542—43 —> uden at Lybæk turde træde op derimod. Hanse-
stædernes Skibe maatte stryge Flaget for de danske Udliggere og legi-
timere sig for Befalingsmanden paa Krogen eller anløbe det nye Told-
sted, som blev indrettet i Storebælt. I Bergen begyndte Borgerne at
emancipere sig fra Tyskernes Formynderskab og handle direkte med
Fiskerne i Nordland. Og paa Herredagen i Kolding 1547 kunde det
rent ud siges, at de vendiske Stæder ved deres Optræden mod Riget
havde forspildt enhver Ret til Handelsprivilegier i Danmark.
De, som især høstede Fordelene ved Hanseforbundets Nedgang,
var Nederlænderne, hvis Forbindelse med Danmark stadig søgtes frem-