Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IV HANDEL OG HAN DELSF LA ADEN I 16. AARH. 179 hvorledes der skal findes stor mærkelig Brøst iblandt søfarende Folk her udi Riget, at mange uforfarne Skippere findes, som ikke vide den rette Middel og Maade at tilvende deres Redere Gavn og Fordel, ikke heller hvorledes de skulle holde sig imod Købmænd og Købmænds- gods at lade sig befragte eller at holde deres Folk inden Skibsborde, med mange andre Brøst og Utilbørlighed, som den menige søfarende Mands Næring og Bjering er anrørendes. Desligeste at der skal komme mange ubekendte Styremænd her ind udi Riget for stor Løn og Hyre, endog en Part af dennem i det Embede, de dennem for udgive, ere meget vanvittige [uvidende], og efterdi at alle de, som ere inden Skibs- borde, (næst den almægtige Gud) mest fortrøste dennem paa Styreman- den, som udi Storm og al Livsfare med Skib og Gods skal dennem be- redde, er det ingen ringe Sag sig den Befalning over at tage; thi for- medelst uforstandige Styremænd, som paa Havne, Grunde, Rev og Ban- ker ubekendte ere og ikke heller vide at beregne Tider efter Maanens Vækst og Afbræk, som kaldes Ebbe og Flod, med andet som deres Kald tilhører, mange Skibe blive forgangen og omkommen, hvorfor storligen er fornøden, saadan Skade og Ulykke at afvende og forkomme, paa forskrevne Styremænd at have synderlig Agt og Indseende. Og fordi det menige Skibsfolk findes at holde sig meget utilbørligen imod deres Skippere og Formænd, saa vel paa Land som inden Skibs- borde, med Drukkenskab, Oprør, Mytteri, Forbund, Ulydighed og al anden Ulempe, og ikke agte eller anse deres egen Ære, gode Lykke, timelig Straf eller noget andet, er det befrygtendes, (uden der betiden findes Raad og Lempe til), at den, som sin Handel tilsøs bruger, der over kan lide stor Skade og Afbræk.« Efter denne Indledning, der altsaa nævner tre Omraader, som Sø- retten særlig skal tage sig af, — Forholdet mellem Skipper og Reder, Styrmandens Pligter og Disciplinen ombord — følger de enkelte Be- stemmelser i 73 Paragraffer. Det er helt igennem forstandige og vel afvejede Regler, der søger at tage ligeligt Hensyn til alle Sider. Mange af dem er utvivlsomt de samme, som i lignende Tilfælde vilde følges den Dag i Dag; og i det hele gør Forordningen, trods sine halvfjerde Aarhundreders Ælde, et mærkeligt friskt, næsten moderne Indtryk. Angaaende Skipperens Stilling hedder det, at han ikke maa befragte I2: