Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

x8o VILLADS CHRISTENSEN IV sit Skib uden med sine Rederes Viden og Samtykke. Hvis Rederne ikke er saa nær, at de kan spørges enten med Bud eller Brev, skal han handle efter Samraad med Skriveren, Styrmanden og de fornemste Skibsfolk. I Skibe, som gaar vestpaa til Holland, England, Frankrig, Portugal eller Spanien, har Skipperen og Mandskabet Ret til at have en vis Føring [et Kvantum Varer til Forhandling for egen Regning] med ombord. Denne Føring fastsættes til en Læst for Skipperen og Styrmanden, en halv Læst for Højbaadsmanden, Skriveren, Tømmer- manden og Kokken, og en Trediedel Læst for hver af de andre Baads- mænd. Vil nogen af Mandskabet ikke selv benytte sit Føringsrum, kan han sælge det, men kun med Skipperens Samtykke. Har en Skipper sluttet Kontrakt med en Købmand, da skal hans Skib være rede til at modtage Ladningen den aftalte Dag, eller han skal staa Købmanden til Rette for sin Forsømmelse, med mindre Uvejr, Vinterdag eller anden stor Ulykke kan have forhindret hans Rejse. Paa samme Maade skal ogsaa Købmanden staa til Rette for s i n Forsømmelse. Skipperen skal have flittigt Opsyn med Godsets Stuvning og Garnering, og hvis Købmanden lider noget Tab ved hans Forsømmelse, skal han erstatte det af sine egne Penge. Men hvis Godset bliver forlækket og fordærvet uden Skipperens Skyld, og Købmanden, naar Skibet skal losse, »klapper trende Gange paa Fadet, som er Vin og anden Drik, og befaler at ud- hisse, da give han Skipperen sin fulde Fragt«. Skipperen maa ikke af Gerrighed overlaste sit Skib, ej heller maa Købmanden laste det over sin rette Maade; sker dette, og Skibet derover kommer nogen Ulykke til, da skal Købmanden erstatte Halvdelen af Skaden. Ingen Skipper maa sælge sit Skib uden Redernes skriftlige Fuldmagt; kun hvis Skibet under sin Rejse faar nogen mærkelig Brøst og Skade, maa han sælge det, men skal da bevise Aarsagen dertil med fire af de bedste Mænd i Skibet. Hvis et Skib, som er ladet med Købmandsgods, kommer i Havsnød, saa Skipperen maa kaste Gods over Bord for at redde Skib og Liv, da skal han først taksere (»sætte paa Pendinge«) saavel Skibet som det udkastede Gods. »Desligeste skal Skipperens Fragt saa vel af det Gods, kastet er, som beholdet bliver, indføres, og da hver gælde udi Skaden efter sin Anpart«. Hvis Skibet bliver taget af Sørøvere og plyndret for Korn, Salt, 01 eller Vin, da skal saadant betales af det