Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i86 VILLADS CHRISTENSEN IV
behov, maa lade tappe og drikke mellem Maaltiderne til sin Nødtørft
og dermed lade sig nøje. Hvis nogen spilder og foragter Skipperens 01
og Mad, kan Skipperen sætte ham i Land og beholde hans Hyre og
Føring. Dersom Skipperen er saa længe paa sin Rejse, at Fetaljen slip-
per op, da skal han kvartere [vi vilde sige rationere] mellem alt Skibs-
folket efter Tidens Lejlighed og med Styrmandens, Højbaadsmandens
og Skriverens Raad.
Sker der Sammenstød mellem to Skibe, som ikke kunde undvige
hinanden, da skal bægge Skipperne med deres Folk sværge, at det skete
af Uraad og ikke med Vilje, og da skal Skibene gælde Skaden halvt
om halvt, hvad enten det sker om Dagen eller om Natten. Men hvis
et Skib kommer sejlende og løber et andet i Grund, som ligger for
Anker i Havn eller paa Red, da skal den Skipper, som Skaden har gjort,
erstatte den af sine egne Penge, saa langt hans Gods kan tilstrække;
men er han ikke formuende nok at betale, da skal Skibet gælde Skaden.
Hvis noget Skib tager Skade ved at løbe paa et andet Skibs Anker,
som ligger uden Boje, da skal det Skib, som ingen Boje har lagt ud,
betale Skaden. »Og er det ogsaa for os beklaget, hvorledes at mange
Fiskere (udi Sildefiskendet besynderligen) om Nattetide af Skibe og
store Skuder udi Øresund og andre vore Strømme oversejles og der-
med miste baade Liv og Fiskeredskab; da paa det saadan Ulykke, Skade
og uskyldig Mord ved den bedste Middel og Lempe maa forkommes
og afstilles, ville vi herefter Strengeligen bødet og befalet have, at alle
Skippere, som deres Sejlads igennem Øresund bruge, fra Ørekrog og
indtil Falsterbo Rev, skal her imellem ikke sejle om Nattetide fra Set.
Bartholome! og til Set. Dionisii Dag. Og skal hver Skipper lade sit
Anker falde og holde god Vagt med Løgte og Lys indtil Dagens Op-
gang, paa det forskrevne fattige Fiskere kunde undfly deres egen Skade
og Fordærvelse«.
Hvis nogen Skipper lider Skibbrud, da skal han med Skibsfolket
være forpligtet til at bjærge Skibet, Godset og Skibsredskabet og derfor
annamme af Købmændene en redelig Bjærgeløn efter gode Mænds
Sigelse. Den Baadsmand, som ikke vil hjælpe med til at bjærge, skal
miste sin Hyre og siden holdes for en uærlig Mand iblandt andre gode
søfarende Folk.