IV HANDEL OG HAN DELSF LA ADEN I 16. AARH. 201
velbeskikkede Politier og Lande. — Da Bønderne ved Sandhammeren
i Skaane i 1596 havde plyndret nogle døde Mennesker, som var drevet
i Land fra et Vrag, og havde opbrudt og plyndret Kister og Skrin,
fik Lensmanden Befaling til at gaa strengt frem imod dem og ikke se
gennem Fingre med nogen, saa Kongen baade udenlands og i sine
egne Lande kan beholde Navn af en kristen Øvrighed. — Det var ikke
smaa Værdier, det drejede sig om. I 1598 strandede saaledes paa en
Gang 12, hollandske
Skibe ved Skagen,
d. 7. April 1602 tre
svenske Krigsskibe
paa Gulland osv.
Om Bjærgelønnens
Størrelse var der sta-
dig Strid. Ved en
Stranding paa Læsø
havde Bønderne efter
gammel Skik betin-
get sig en Trediedel
af det, de kunde
bjærge, foruden at de
først opslog det bed-
ste Fad Vin og drak
det. Men nu finder
Kongen dog, at dette
123. En »Pinke« med Gallion o. 1550. Fra L. Benedichts Søbog.
er imod al Billighed, og forlanger, at Bønderne paa Læsø skal nøjes
med »en skellig Bjærgeløn« og for Fremtiden hjælpe de fattige søfarende
Folk for »en rimelig Betaling«. I Bleking var man endda mere glubsk
end paa Læsø; Kongen maa her paatale et Tilfælde, hvor der var for-
langt to Trediedele af Godset i Bjærgeløn.
Forholdene vedblev at være saa nogenlunde uforandrede Aarhun-
dredet ud, og i 1593 udgik paa ny Kongebrev til alle Lensmænd ved
Søsiden om at paase, at Strandingsgods ikke »annammes og forvendes«,
men at Indbyggerne tilholdes at hjælpe de skibbrudne med Bjærg-
ningen. Herreløst Gods skal indlægges under god Forvaring i Aar og