Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
IV SKIBE OG SKIBSTYPER I 16. AARH. 219 ningsfuldeste Begivenheder i Skibsbygningens Udvikling. Først og frem- mest gav det Anledning til Anbringelsen af flere Master i Fartøjet, lidt efter lidt til finere Linier i Skroget og dermed til Forsøg paa at kunne manøvrere Skibet og tvinge det frem over Søen efter Skippe- rens Villie, — Forsøg, som først den nyere, videnskabelige Skibsbyg- ningskunst har formaaet at føre til en sejrrig Afslutning. 131. Nordlandsjagter paa Vej til Stævne i Bergen. Maleri af F. C. Sørensen (1875). Af Udtrykket i Fortegnelsen over Kong Eriks Flaade i 1431: 18 Holker og Kogger og 24 andre Mærsskibe, fremgaar, at baade Holker og Kogger havde Mærs, og at de 24 andre Skibe, som alle havde Mærs, var forskellige fra Holker og Kogger; nemlig som foran anført Barker, Barser, Baliger, Galleoner, Krejerer o. s. v. Mærset, »Skibets Vagthus« som det hedder, var i Middelalderen en Kurv, som var anbragt paa Mastens Top, der paa det oldnordiske Sprog hed hunn, hvilket gen- findes i det franske Ord for Mærset la hune. Det var oprindelig Ud- kigsmandens Plads. Men i 1536 er det ikke ham alene, der holder til her oppe. Nu har Masten faaet en Stang, paa hvilken der hejses et,