Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

BERING LIISBERG IV inden man satte to Topsejl paa Stangen, hvoraf det underste blev kaldet Mærssejlet, det øverste Bramsejlet; og heraf fik Stangen Navnet Bramstangen. Ordene Bramsejl og Bramstang betyder det Sejl og den Stang, som man »brammer« med, det vil sige gør sig bemærket ved, pynter sig med. Ganske paa samme Maade som Ordet top-gallant for det samme Sejl og den samme Stang paa Engelsk. Et tremastet Fartøj i Slutningen af det 16. Aarhundrede vilde saa- ledes kunne føre følgende Sejl: paa Sprydet et øvre Raasejl og et nedre eller »Blinden«; paa Fortoppen Fokken, det underste Raasejl, der- over mulig Mærssejlet og et Bramsejl; paa Stortoppen enten et La- tinersejl eller et Raasejl, Storsejlet, samt Store Mærs- og Store Bram- sejl lige som paa Fortoppen; paa Mesanen et Latinersejl og endelig paa Pape gøjen, om den førtes, et lille Latinersejl eller et Sprydsejl. Paa enkelte Billeder af engelske og franske Skibe fra denne Tid ses over Latinersejlet paa Stortoppen og Mesanen undertiden et mindre Latinersejl som Topsejl (Bill. S. ooo). Det er ogsaa den Sejlføring, Columbus omtaler i sin Dagbog om Bord i Kravellen »Sta. Maria«, naar han under 24. Oktober 1492 skriver: »Da vi fik laber Kuling, lod jeg sætte alle Sejl: Storsejlet med de to Læsejl, Fokken, Blinden, Mesanen, Store Mærssejl og Baadsejlet agter paa Hækken«. Naar han ikke nævner Fore Mærssejl, som han dog sik- kert har haft om Bord, er det mulig paa Grund af, at han har sat sine Læsejl. Disse blev ikke som senere sat paa Læsejlsspir, men nejedes til Raasejlets Underkant. Dette maatte derfor hejses højere op paa Ma- sten, hvorved Topsejlet her ikke kunde føres. Men om alle Datidens Skibe gjaldt det samme, som Columbus kla- ger over, at de »sejlede slet ved Buglinerne«, d. v. s. naar de sejlede bi-de-Vind og luv Lig af Raasejlene ved Hjælp af Buglinerne var halet saa langt forefter som muligt for at fange Vinden. Thi krysse sig op mod Vinden kunde intet af Datidens Raasejlskibe. I det 16. Aarhundredes sidste Halvdel møder man to nye Skibs- betegnelser, Fløjten og Pinken. Hvori de adskiller sig fra de tidligere nævnte og fra hinanden indbyrdes, lader sig ikke afgøre. Kun saa meget