IV SKIBE OG SKIBSTYPER I 16. AARH. 227
o»- o>^ok.c%^cxjC>*uCx.cx. cx^o^o^o^o»,
ved man, at Pinken udmærkede sig ved sit ualmindelig høje og smalle
Agterskib, — pinksterned bruges endnu som Betegnelse herfor paa En-
gelsk — og synes at have været skarpere i Linierne end de tidligere
kendte Skibe, mere klipperbygget. Pinken anvendtes da ogsaa, hvor
det gjaldt Hurtighed. Herluf Trolle brugte den i Syvaarskrigen som
et Spejderskib, og det er sikkert ogsaa for at skaffe sig et hurtigt Far-
tøj, at Frederik II 1576 ønskede at købe »en overmaade besejlet«, d.v. s.
en særlig velsejlende, svensk Bark, der var »tjenlig at bruge som Pinke«.
Om Størrelsen af en Bark har vi bestemte Oplysninger. I 1555 lod
Frederik II bygge to Barker i København, den ene paa 32, den anden
paa 40 Alens Køllængde; foruden at føre Sejl skulde de kunde roes,
hvorfor de skulde forsynes med Aarer, den ene med 40, den anden med
50 eller 60. Til Sammenligning kan tjene, at Kong Hans i 1488 lod
bygge en Jagt paa 24 Aarer.
Pinken var et tremastet Fartøj, i nær Familie med Kravelskibet og
Galleonen, som den væsentlig skilte sig fra ved sit ejendommelige
smalle Agterskib og skarpere Form. Fløjten var ligeledes et tremastet,
men større Fartøj. Den var kommet hertil fra Holland, ret flad i Bun-
den og mest benyttet som Orlogsskib. Den synes at danne en Over-
gangsform mellem Middelalderens og den nyere Tids sværere Skibe.
I 1647 løb en en flute udrustet Fregat til Riga efter Hamp.