de store opdagelser og den
DANSKE SØFART
1. Henrik den Søfarende og Nordvestpassagen.
/Opdagelsernes Tidsalder begynder i det Aar, da Columbus uden
V-/ selv at ane det drager Forhænget til Side for en ny Verden, og
Amerika dukker op bag Oceanet. Hvad der tidligere var udrettet for
ad Søvejen at lægge Verden aaben skyldtes saa godt som udelukkende
en enkelt Mand, den portugisiske Infante (o: Prins) Dom Henrique,
almindelig kaldet Henrik den søfarende.
Han var tredieældste Søn af Kong Johäo den i. og Dronning
Philippa, Søster til Henrik IV af England, og hans ejendommelige
Personlighed vidner om, at der baade flød portugisisk og engelsk Blod
i hans Aarer. Allerede som purung havde han vundet Ridderslaget for
sin tapre Færd ved Erobringen af Ceuta, og lige til sin høje Alderdom
var han opfyldt af glødende Iver for Troens Sag og Lyst til Kamp for
dens Ære Men ved Siden heraf viste han i sine Foretagender et sundt
og nøgternt Blik for det praktiske Livs Krav og en sejg Energi, der al-
drig tabte Maalet af Syne, til Tider parret med stædig Ligegyldtghed
for det, der ikke passede ind i hans Planer. Hoflivets Glæder var ikke
hans: straks efter Hjemkomsten fra Ceuta I4i8 søgte han i Algarve,
Portugals sydligste Provins, hvis Styrer han blev, at skabe et Hjem-
sted for den Virksomhed, han fra nu af vilde hellige sit Liv. Dertil
valgte han det triste og øde Sagresfjæld, en mægtig Klippekolos, som
i sydlig Retning skyder sig ud i Havet fra Forbjærget St. Vincent og
ind mod Fastlandet danner en smal, beskyttet Bugt. Her grundlagde