DE STORE OPDAGELSER
229
134. Henrik den Søfarende.
Fra Azurara: Chronica do descrobimento
e conquista de Guiné.
han sin Stad, Villa do Iffante, med Kirke, Søarsenal, Havn og hvad
der ellers i Datiden krævedes til Fremme af Skibsbygning og Søfart.
Det tog Tid at uddanne en dygtig og dristig Sømandsstand, det
tog Tid at skabe en til Langfarter brugelig Skibstype, og sendrægtigt
sneglede hans Karaveller sig frem langs Afrikas Vestkyst. Trods sine
rige Indtægter, navnlig som Stormester for Christusordenen, maatte
han gøre Gæld for at skaffe Penge; thi
det varede længe, inden de nyopdagede
Øer, den afrikanske Handel og Slave-
jagterne gav økonomiske Resultater af
Værd. Men han lod sig ikke standse
hverken af Pengesorger eller Hensyn til
de urolige indre Forhold: det skulde gaa,
og det gik. Det enestaaende ved hans
Virksomhed i Datiden er den Planmæs-
sighed, der præger Arbejdet; ad Erfarin-
gens og Kendsgerningernes besværlige
Vej søger han langsomt fremad; sine
Skibsførere lod han aflægge nøjagtige
Rapporter, og dette værdifulde Materiale
blev senere samlet og bearbejdet i over-
skuelig Form: Han er den første, der
bringer videnskabelig Methode i Opdagel-
sesarbejdet.
Dokumentarisk vil det næppe nogen
Sinde kunne oplyses, hvad hans Planer egentlig gik ud paa — han har
aldrig udsendt noget Skib med Ordre til at omsejle Afrika — men den
stadige Flytten af Grænsen mod Syd sammenholdt med enkelte Ud-
talelser af ham viser, at hans Tanke kredsede om Østens fjerne Riger,
Handelens Eldorado, som ene frembragte de Varer (Krydderier, Perler,
Ædelstene), der kunde bære de uhyre Transportomkostninger, Datidens
Langfarter medførte. Efter al Sandsynlighed er det .ogsaa disse vidt-
skuende Planer, som ligger bag ved hans Bestræbelser for at træde i
venskabeligt Forhold til de danske Unionskonger.
Vejen Sønden om Afrika tegnede til at blive trælsom og sen, og