Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

230 SOFUS LAFSEN V det er næppe noget Øjeblik faldet ham ind at forsøge paa at krysse Verdensoceanet for at naa til Cathay og Zipangu. De Erfaringer, In- fanten havde indhøstet gennem Farterne langs Afrika, angik kun Kyst- sejlads. At vove sig ud paa det endeløse Hav vilde for ham og hans Folk være det samme som at sejle den visse Død i Møde. Men der gik dengang Sagn om, at man fra Norge (Norvega) uden større Vanskelig- hed kunde sejle Norden om lige til Kina, en Idee, der i Datidens Øjne maatte staa som en tillokkende og ganske naturlig Mulighed, som i hvert Fald var værd at forsøge. Infanten kan have lært den at kende ad to Veje, enten gennem Mandevilles fantastiske Rejsebeskrivelse, om hvis Vederhæftighed Datidens Geografer ikke nærede Tvivl, og som vi af Historikeren Azuraras Beretning kan se, han har læst, eller gennem den senere Udgave af den danske Geograf Claudius Clavus* Nor- dens Beskrivelse, der maa være affattet i Tiden mellem 1424 og 1434, sandsynligvis paa Opfordring af Kong Erik af Pommern. Dette Ar- bejde har næppe været synderlig kendt uden for Norden før i det 16. Aarh.; i al Fald finder vi ikke Spor af, at det tidligere har været be- nyttet. Er det kort efter sin Fremkomst kommet Infanten i Hænde, kan det kun være sendt ham af Kong Erik, og der er forskellige Om- stændigheder, som taler for, at han er blevet bekendt med det netop paa denne Maade. Kong Eriks Dronning Philippa var Datter af den engelske Konge Henrik IV, hvis Søster var gift med Kong Johäo den i. af Portugal. Dennes næstældste Søn, Dom Pedro — den senere Formynderregent — foretog i sin Ungdom vidtløftige Rejser i de fleste Lande i Europa og opholdt sig 1424 sammen med Kong Erik ved Kejser Sigismunds Hof i Ungarn. At de to fyrstelige Frænder under saadanne Forhold ikke skulde have stiftet nærmere Bekendtskab med hinanden synes næsten utænkeligt. Dom Pedro var i høj Grad interes- seret for sin yngre Broders maritime Foretagender og samlede Rejse- beskrivelser og Kort til ham. Ogsaa de ny Opdagelser er vel kommet paa Tale mellem dem under Samværet ved Kejserhoffet. Hvad var da naturligere end, at Kong Erik ved given Lejlighed sendte sin Frænde det geografiske Værk, som Claudius Clavus paa hans Opfordring havde affattet? For en Mand som Dom Henrique maatte dette Værk være af allerstørste Betydning; thi det løftede Sløret fra Egne, om hvilke