Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

234 SOFUS LARSEN V fastslaas, sejlede hen til Kysten og satte sig ved Hjælp af to Tolke, de havde medbragt, i Forbindelse med en af Negerkongen Boors Lens- mænd der paa Kysten, ved Navn Guitanye. Ham overgav de et Brev, Infanten havde skrevet til Kongen, efter at Tolkene først havde gjort Rede for Indholdet, og han lovede at lade det bringe videre til sin Herre. Forhandlingerne syntes under Udveksling af gensidige Gaver at tage et heldigt Forløb, og Vallarte anmodede omsider Guitanye om at lade en Elefant nedlægge, flaa og overlade dem Tænder, Ben og Skind; til Gengæld vilde han give ham andre værdifulde Gaver. Guitanye gik ind paa Forslaget og drog med sine Folk ind i Landet for at fælde Elefanten. Imidlertid var der ned til Kysten kommet et Par andre mindre velsitidede Høvedsmænd, som lagde onde Raad op mod de fremmede. Disse bad Vallarte komme til Kysten til Forhandling, og trods indtrængende Advarsler lod han Karavellens eneste Baad ro ham hen i Nærheden af Land. I disse Egne er der et Stykke ud fra Kysten lavt Vand med stærk Brænding og derpaa pludselig Overgang til store Dybder. Derfor er det farligt at komme for nær Land med en Baad; inden man aner det, støder den mod Grunden og kæntrer i Bræn- dingen. Dette havde Negrene regnet med. Da Vallarte nærmede sig Land, saa han en Skare af dem ligge i Skyggen af et Træ. En af Neg- rene gik ud i Vandet med en Græskarflaske og gjorde Mine til at række dem den. Baaden nærmede sig, en af Folkene lod sig glide ud for at faa fat paa Flasken; men i det samme rørte Fartøjet Grunden, en Bølge bragte det til at kæntre, og Negrene, som havde ligget under Træet, angreb Besætningen med deres Assagajer. Kun en eneste Mand havde Aandsnærværelse nok til at springe i Vandet og svømme bort, Resten blev dræbt eller fanget. Den reddede fortalte, at han to eller tre Gange havde vendt Hovedet tilbage og set Vallarte fra Baadens Agterende værge sig mod Negrenes Angreb; om han blev dræbt eller fanget, ved man ikke. Fernandaffonso mente ikke at kunne udrette noget, da han havde mistet Baaden, og sejlede hjem. Azurara erfarede flere Aar efter af nogle Fanger der fra Kysten, som var komne i Prinsens Vold, at der i en Fæstning langt inde i Landet levede fire kristne Mænd; men i Por- tugal saa man aldrig noget til dem. Saaledes endte Vallartes Saga (1448). Der gaar over en halv Snes Aar, inden vi paa ny hører om en dansk