Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 235 Mand i portugisisk Tjeneste, og denne Gang kan der slet ikke være Tvivl om, at han er draget der ned efter udtrykkelig Indbydelse og forud trufne Aftaler med det danske Hof. Konstantinopels Erobring 1453 vakte Forfærdelse i Vesterlandene, og Paven søgte paa ny at puste Liv i den gamle Korstogsbegejstring: 1457 sendte han en Gesandt med den pavelige Korstogs-Bulle til Kong Affonso V af Portugal. Støttet og ægget af sin allerede aldrende Farbroder bestemte Kongen sig om- sider til at foretage et Krigstog, ikke mod Tyrkerne, men mod Landets Arvefjender, de vantro Maurer i Marokko. Den 3. Oktober 1458 ka- stede den portugisiske Krigsflaade Anker ved Sagres, og den gamle Infante gik om Bord som Ekspeditionens Fører. Allerede den 16. Ok- tober faldt Fæstningen Alcazar, og herfra fortsattes flere Aar igennem Kampen mod de Vantro. Ogsaa Kong Christiærn I fik Opfordring til at sende en af sine Mænd som Deltager i dette Felttog, og Valget faldt paa en Hofembedsmand, Kongens Persevant (□: Heroldmedhjælper) Lolland, hvis borgerlige Navn desværre ikke kendes. En Tid lang op- holdt han sig ved Kong Affonsos Hof, rimeligvis for at lære Sproget, drog dernæst over til Afrika, deltog med Ære i en Række Fægtninger, hædredes med Ridderslaget af den portugisiske Konge og vendte 1461 tilbage til Danmark med en Skrivelse til Kong Christiærn, hvori han roses for sit Mod, sin Dygtighed og sine høviske Sæder og indtræn- gende anbefales til sin Herres fremtidige Gunst. Brevet viser klart, at der forud for hans Sendelse er gaaet venskabelige Forhandlinger mel- lem de to Hoffer. Disse maa være førte, endnu medens Infanten le- vede, — han døde den 13. Nov. 1460 i sin Stad paa Sagres — og utvivl- somt paa hans Initiativ; thi dengang havde han en overvejende Ind- flydelse paa den unge Konge. Hvad der i øvrigt er blevet forhandlet mellem de to Herskere, derom tier Historien; men antageligt var det ved denne Lejlighed, at Christiærn I efter Opfordring af Kong Affonso gav Løfte om at udsende en Ekspedition, for i Norden at op- søge ny Øer og Lande, Man tager næppe fejl i at betragte denne arktiske Færd, den første om hvilken Historien melder, som et Resultat — vistnok det eneste — af Dom Henriques nordiske Politik, hvis Spor vi i det foregaaende har søgt at følge. Gennem hjemlige Kilder høres intet om en saadan Op-