Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V DE STORE OPDAGELSER 235
Mand i portugisisk Tjeneste, og denne Gang kan der slet ikke være
Tvivl om, at han er draget der ned efter udtrykkelig Indbydelse og
forud trufne Aftaler med det danske Hof. Konstantinopels Erobring
1453 vakte Forfærdelse i Vesterlandene, og Paven søgte paa ny at puste
Liv i den gamle Korstogsbegejstring: 1457 sendte han en Gesandt med
den pavelige Korstogs-Bulle til Kong Affonso V af Portugal. Støttet
og ægget af sin allerede aldrende Farbroder bestemte Kongen sig om-
sider til at foretage et Krigstog, ikke mod Tyrkerne, men mod Landets
Arvefjender, de vantro Maurer i Marokko. Den 3. Oktober 1458 ka-
stede den portugisiske Krigsflaade Anker ved Sagres, og den gamle
Infante gik om Bord som Ekspeditionens Fører. Allerede den 16. Ok-
tober faldt Fæstningen Alcazar, og herfra fortsattes flere Aar igennem
Kampen mod de Vantro. Ogsaa Kong Christiærn I fik Opfordring
til at sende en af sine Mænd som Deltager i dette Felttog, og Valget
faldt paa en Hofembedsmand, Kongens Persevant (□: Heroldmedhjælper)
Lolland, hvis borgerlige Navn desværre ikke kendes. En Tid lang op-
holdt han sig ved Kong Affonsos Hof, rimeligvis for at lære Sproget,
drog dernæst over til Afrika, deltog med Ære i en Række Fægtninger,
hædredes med Ridderslaget af den portugisiske Konge og vendte 1461
tilbage til Danmark med en Skrivelse til Kong Christiærn, hvori han
roses for sit Mod, sin Dygtighed og sine høviske Sæder og indtræn-
gende anbefales til sin Herres fremtidige Gunst. Brevet viser klart, at
der forud for hans Sendelse er gaaet venskabelige Forhandlinger mel-
lem de to Hoffer. Disse maa være førte, endnu medens Infanten le-
vede, — han døde den 13. Nov. 1460 i sin Stad paa Sagres — og utvivl-
somt paa hans Initiativ; thi dengang havde han en overvejende Ind-
flydelse paa den unge Konge. Hvad der i øvrigt er blevet forhandlet
mellem de to Herskere, derom tier Historien; men antageligt var det
ved denne Lejlighed, at Christiærn I efter Opfordring af Kong
Affonso gav Løfte om at udsende en Ekspedition, for i Norden at op-
søge ny Øer og Lande,
Man tager næppe fejl i at betragte denne arktiske Færd, den første
om hvilken Historien melder, som et Resultat — vistnok det eneste —
af Dom Henriques nordiske Politik, hvis Spor vi i det foregaaende har
søgt at følge. Gennem hjemlige Kilder høres intet om en saadan Op-