Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 241 punkter for den Antagelse, at Skibene fra Norge sejlede til Vestkysten af Island og en Tid lang holdt til i Fjordene og Havnene der, som rimeligvis maa betragtes som Ekspeditionens egentlige Basis. Mærk- værdigt nok maa det være lykkedes Pining trods Polarisstrømmen at lande paa Grønlands Østkyst ved Klippen Hvitsærk, der bør søges i Nærheden af det nuværende Angmagsalik, baade fordi de gamle Kurs- forskrifter tydeligt nok peger i den Retning, og fordi det er det eneste Sted Sønden for den 70. Breddegrad, hvor man om Efteraaret for det meste kan naa Land. Her kom Ekspeditionen i Konflikt med de altid meget krigerske Eskimoer. Om der i Scolvus's Rejse til Nordamerika har deltaget flere af Eskadrens Skibe end det ene, han førte, faar staa hen: mig forekommer det af flere Grunde lidet sandsynligt. Trods de store Resultater, der var naaet ved dette Togt, og det paa en Tid, da Hollændernes og Englændernes Kapløb i de nordiske Egne endnu ikke var begyndt, fik det for nordisk Handel og Skibsfart ikke Spor af Betydning: Fjeren var sprunget i Uret, da det portugisiske Initiativ stoppede op. Baade Kong Christiærn og hans Efterfølger var saa optaget af Kampen med Sverige og idelige Stridigheder med Eng- lændere og Hanseater, at de næppe fik Stunder, endmindre Penge til- overs for fjerne Muligheder. Og vilde man vinde noget paa dette Om- raade, krævedes der en efter Tidens Forhold betydelig Indsats netop fra Kongemagtens Side; thi Norges Hersker eller den, han gav Fuld- magt dertil, var retslig set den eneste, som kunde tage denne Sag op. Selv om Riget dengang havde ejet en energisk og nogenlunde kapital- stærk indfødt Handelsstand, vilde dog hele den Maade, hvorpaa Han- delen i de nordiske Farvande fra gammel Tid var ordnet, have lagt alvorlige Hindringer i Vejen for det private Initiativ. Den norske Konge havde nemlig Eneret til al Handel paa Finmarken og Skatlandene (Is- land, Grønland og Færøerne); ingen kunde uden hans udtrykkelige Til- ladelse besejle disse Egne. Dette fiskale Privilegium, der ogsaa af Unions- kongerne hævdedes med den største Stædighed, endskønt de ikke læn- ger havde Magt til at opretholde det, har gennem hele den senere Mid- delalder lagt et tungt Baand paa norsk Handel og Søfart i de arktiske Egne og gjort sit til, at den Opdageraand, som gav Vikingetiden og den tidlige Middelalder sit Præg, lidt efter lidt sygnede hen, da dens Danmarks Søfart og Søhandel. 16