Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

v DE STORE OPDAGELSER 243 baade i kirkelig og verdslig Henseende længe havde været vanrøgtet. Valkendorf var desuden en praktisk dygtig Mand med udpræget Sans for Penge og Penges Værd, som mente, at der ogsaa rent handels- mæssigt var Fordel at vinde ved Genoprettelse af den gamle Forbin- delse; uden Godtgørelse var han derfor ikke til Sinds at gaa Kronens Ærinde i denne Sag. Adskillige Aar igennem traf han omhyggelige Forberedelser til dette Foretagende, opsporede og samlede de gamle Kursforskrifter for Sejladsen paa Grønland, undersøgte, hvilke Varer man kunde vente at faa derfra, fastsatte, hvorledes Skibene skulde ud- rustes, og gav Forskrifter for, hvorledes man skulde gaa til Værks for uden Risiko a.t komme i Forbindelse med Beboerne, naar Landet var genfundet. Det var dengang en almindelig Tro, at den gamle norske Befolkning endnu var i Live, men paa Grund af den lange Adskillelse levede under forvildede Forhold og muligvis var faldet fra Fædrenes Tro. Planen strandede: Kongen vilde ikke gaa ind paa Ærkebispens For- dring om til Erstatning for de store Udgifter, Foretagendet til en Be- gyndelse vilde medføre, at faa Grønland overladt kvit og frit i ti Aar. Fjendskabet mellem de to betydelige Mænd daterer sig efter Valken- dorfs eget Vidnesbyrd fra Aaret 1515* det tør ikke helt benægtes, at dette Fjendskab kan have været medvirkende Aarsag til, at Kong Christiærn afslog at gaa ind paa Ærkebispens Tilbud. Saameget er vist, at efter den Tid fulgte Kongen med Hensyn til Grønland sine egne Veje, og saa længe han var ved Magten, tabte han aldrig Norges gamle Skatland af Syne. Rimeligvis ændredes hans Planer ikke saa lidt i de nærmest følgende Aar. Maalet blev efterhaanden, saa vidt man kan se, ikke blot at genfinde den gamle norske Koloni, men om muligt at tage Del i de store Opdagelser paa Nordamerikas Østkyst eller, som det dengang kaldtes, Indien. Rimeligvis var det med Grønlandsfærden for Øje og ikke blot for at holde Orden paa de urolige fremmede Handels- mænd, han 1515 udnævnte Søren Norby til Lensmand paa Island. Øens Vestkyst var Europas Forpoststilling mod Amerika, den bedste Basis for ethvert Fremstød i den Retning. Krigen med Sverige nød- sagede imidlertid Kongen til 1517 at kalde Søren Norby tilbage fra den fjerne Post; den udmærkede Søkriger var uundværlig i Østersøen og blev udnævnt til Lensmand paa Gulland for derfra at føre Kampen 16*