I
NORDISK SØFART I FORHISTORISK TID
19
Faa Aar efter at Pytheas havde foretaget sin betydningsfulde Op-
dagelsesrejse, blev Karthagerne paa ny Herrer paa Middelhavet. Stræ-
det ved Herkulesstøtterne blev atter spærret for Grækerne, og ingen
senere Forskere søgte at slaa ind paa de Veje, han havde anvist.
Pytheas er altsaa den første, der fortæller om en direkte Sejlads fra
Middelhavet til de nordlige Lande. Hans nøgterne Beretning om og ud-
mærkede Iagttagelser af Egne, der saa længe efter ham ikke blev befaret
af andre, og saaledes kom til at staa alene og uden Kontrol, fandt ikke
altid Tiltro hos de senere Slægter, og i lang Tid blev hans Beskrivelse
af de Lande og Forhold, han kom til, opfattet som Opspind og Digt.
Historikeren Polybios, der næppe havde Forudsætninger til at tale
med, betragter hans Beretning som en Skipperhistorie, og Geografen
Strabo kalder ham den største Løgnhals. Men Folk som Matematike-
ren Eratostenes og Astronomen Hipparch nærer ingen Tvivl, hverken
om hans Rejseberetnings eller om hans Maalingers Nøjagtighed. Og
den nyere Tid har givet ham Oprejsning som en af de største Op-
dagere, Verden har haft.
Det varer længe, inden Historien atter beretter om en Sejlads op
til de danske Kyster. Først i Begyndelsen af vor Tidsregning hører vi
igen om Mænd, der stævnede Nord paa 1 Vesterhavet. Men de kotn
ikke som fredelige Handelsmænd eller Opdagelsesrejsende, men som
Krigere. De kom ejheller med Skibe fra Middelhavet, men havde
gjort Halvdelen af Rejsen over Land. Det var Kejser Augustus* Svi-
gersøn og senere Efterfølger paa Tronen, Tiberius, der ved sin Broder