Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
20 bering liisberg I Drusus' Død Aar 9 e. Kr. blev Statholder i Gallien, som Aar 5 e. Kr. med en Flaade, der var bygget paa Rhinen, sejlede rundt om den kimbriske Halvø, d. v. s. Jylland, og tvang Kimbrerne, der havde del- taget i Germanernes Modstand mod de romerske Vaaben, til Fred. En Sten, der er indmuret i Væggen i et Tempel i den gamle gala- tiske Hovedstad Ankyra, nu Angora, — et Tempel, der er rejst af Byens Indbyggere til Ære for Kejser Augustus og Gudinden Roma — bærer en af Kejseren selv forfattet Indskrift til Minde om denne Begivenhed. »Jeg bragte Fred over Germanerne lige til Elbens Munding. Min 6. Sten i Augustus- og Romatemplets Mur i Angora med Indskrift. in lato. Classis mea per Oceanum ab ostio Rheni ad solis orientis regionem usque ad fines Cimbrorum navigavit, quo neque terra neque mari quisquam Romanus ante id tem- pus adit, Cimbrique et Charydes et Semnones et ejusdem tractus alii Germanorum populi per legatos amicitiam meam et populi Romani petierunt. Flaade sejlede fra Rhinens Udløb mod de østlige Egne til Kimbrernes Land, hvorhen aldrig før den Tid nogen Romer var trængt frem, hver- ken til Lands eller til Vands. Kimbrer og Charuder og Semnoner og andre af Germanernes Folk i disse Lande bad ved Sendebud om mit og det romerske Folks Venskab«. Med saa store Ord er det bleven ristet paa Historiens Tavle, at Romerstatens Flaade var kommet til vore Kyster. Det vidner om den Opsigt, Beretningen om Søtogtet har vakt i Rom. Før havde Romerne skælvet for det kimbriske Navn, nu var det — i alt Fald efter de officielle romerske Beretninger,— Kimbrerne, der havde lært at skælve for Rom. Stenen i Tempelvæggen i Ankyra er imidlertid ikke den eneste Beretning om hin romerske Besejling af vore Farvande, der er naaet til Nutiden. Naturhistorikeren Plinius, der døde Aar 79 e. Kr., for-