Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 359 o- O>- CK-CkCkG^Ckc^CX. O^OvCKOkOkGkCX Os.CX^CS^CX^Os græsk-katolske Kirke blandt Lapperne og havde bygget et Kloster Vest for Petschengaflodens Munding. Uden nogen Ret skænkede Czar Iwan Wasiliewitsch 1556 til Klosteret hele det Distrikt, hvis Beboere betalte Skat baade til Rusland og Norge. Desuden drev Munkene en udstrakt Handel med Landets Produkter (Laks, Pelsværk, Tran og Stokfisk), som de opkøbte og eksporterede først fra Vardø, senere fra Kola. Denne Flække, hvor der i 1566 kun laa nogle faa Hytter, blev snart en Handels- plads af Betydning: 1582 fik en russisk Bojar, der skulde indkræve Skatter heroppe, Sæde i Kola og omgav Pladsen med et Palisadeværk (se Kortet S. 251). Nu blev det dog Frederik II for broget. I Som- meren 1584 sendtes to danske Orlogsfartøjer under Thomas Norman de la Navette til Vardhus og Malmis (Kola) for at nedlægge Protest mod de russiske Overgreb og inspicere Handelen. Med Ekspeditionen fulgte som Underhandlere Simon von Salingen, en hollandsk Købmand, der var traadt i dansk Tjeneste, og Slotsherren paa Vardhus, Laurits Kruse. Men ligesom ved alle følgende Togter af lignende Art udrettedes ikke det fjerneste. Den russiske Bojar vilde ikke indlade sig paa diploma- tiske Forhandlinger: »Dem maatte man føre med Czaren i Moskwa; han var her kun for at vaage over Handelen«. Skønt nu baade Frederik II og Formynderregeringen ved direkte Forhandlinger med Moskwa flere Gange fik Løfte om, at der skulde blive sendt russiske Gesandter til Kola til Berigtigelse af Grænsestridighederne, blev alle Forsøg fra dansk Side paa at bringe et Møde i Stand dog illusoriske: enten mødte Russerne ikke, eller det danske Hof fik saa sent Meddelelsen om deres Komme i Hænde, at dets Sendemænd ikke kunde naa frem i rette Tid. Det var en fuldstændig Køren i Ring, og endelig blev man ogsaa fra dansk Side træt af dette Spilfægteri. Da de danske Gesandter den 2. Juli 1595 var komne til Malmis for der efter udtrykkelig Aftale at mødes med de russiske Sendemænd og sammen med dem træffe de nødvendige Bestemmelser om Grænsernes Regulering og Ordningen af de indviklede Beskatningsforhold, ventede de længe forgæves paa Rus- sernes Komme. Bojaren i Malmis turde under ingen Omstændigheder indlade sig i Forhandlinger med dem: saa samlede de foran Byen en stor Del af Indbyggerne samt Førerne for de paa Reden liggende engelske og hollandske Skibe, for hvem de den 22. Juli 1595 lod op- 17*