Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

2Öo SOFUS LAFS EN V læse og oversætte en højtidelig Protest mod alle Krænkelser af den dan- ske Konges territoriale og fiskale Rettigheder i Lapland. Den 18. August kom de tilbage til Kronborg og aflagde Beretning om den resultatløse Sendefærd. Grunden, hvorfor Russerne denne Gang havde svigtet Aftalen og holdt dem for Nar, var vel nærmest den, at de samme Aar den 18. Maj i Teusina havde sluttet Fred med Sverige, som fra Midten af det 16. Aarh. benyttede de usikre Grænseforhold, den fra norsk Side mang- lende Kontrol samt Befolkningens nomadiske Levevis til efterhaanden at tiltage sig større og større Rettigheder paa Naboens Bekostning. I Kraft af en Bestemmelse i den ovennævnte Fredstraktat, som i øvrigt blev hemmeligholdt for den danske Regering, hævdede Hertug Karl — den senere Karl IX —, at Czaren havde overdraget ham al sin Ret til Landet langs Ishavets Kyst fra Varanger til Malangen, og at der paa denne Strækning tilkom ham to Trediedele af Lappeskatten, een paa Sveriges, den anden paa Ruslands Vegne. Ved et Tilfælde fik den danske Regering Nys om Sagen; Lensmanden paa Vardhus, Lau- rits Kruse, indberettede nemlig til Christ. Valkendorf, at Svenskerne nu indkrævede den Skat, Russerne tidligere havde oppebaaret, og at Bojaren i Malmis havde forbudt Fjældfinnerne at betale den norske Foged Afgift for 1596—97. En stor Del af Skylden for det skete laa vist nok i de danske Lensmænds Forsømmelighed. For sent indsaa Regeringen, at paa en saa udsat og vanskelig Post kunde kun energiske og sagkyndige Mænd gøre Fyldest. Lidet hjalp det derfor, at Kongen den 26. Juni 1597 udnævnte Hans Oluf sen Koefod. til Lensmand paa Vardhus og gav ham Ordre til sammen med den ovenfor nævnte hol- landske Købmand Simon von Salingen, der grundig kendte Forhol- dene i disse Egne, i Vinteren 1598 at berejse Landet, undersøge Græn- serne og Skatteforholdene, samt hindre Svenskernes og Russernes Ind- greb i Kronens Rettigheder. Allerede Marts 1598 skulde de være i København og give Kongen Beretning om deres Færd. Først i Somme- ren 1598 indtraf Hans Olufsen, og den Besked, han bragte, var lidet lystelig: Tingene havde altfor længe faaet Lov til at gaa deres skæve Gang. Disse forviklede politiske Forhold danner Baggrunden for Kong