Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

V DE STORE OPDAGELSER 261 Christian IV.s Rejse til Finmarken med en større Eskadre. Det er muligt, at han tillige — ung og ærgerrig som han var — har haabet ved dette Togt at kunne naa frem til Østen Norden om Asien, en Vej, Englænderne og Hollænderne faa Aar i Forvejen forgæves havde for- søgt; men hans nærmeste Formaal var sikkert rent praktiske: selv at faa Lejlighed til at dømme om den truende Situation i Grænselandet, haandhæve Bestemmelserne for Sejlads og Handel paa disse Have og — vel ikke mindst — paa en demonstrativ Maade lægge for Dagen, at han ikke var til Sinds længer at finde sig i Nabomagternes Overgreb: Togtet er i visse Maader at betragte som et Forspil til Kalmarkrigen. Den 17. April 1599 om Aftenen lagde Kongen om Bord paa Skibet Victor ud fra Holmen. I hans Følge var Broderen Hertug Ulrik, der under Rejsen gik under Navnet Mat Ulrik, samt adskillige Hofsinder; blandt dem Sivert Grubbe, der i sin Dagbog giver en livlig Skildring af Rejsen, Sekretæren Dr. iur. Jonas Charisius, som var velforfaren i international Ret og ligeledes har efterladt en Beretning om sine Op- levelser paa denne mærkelige Tur, endvidere Lægen Dr. Hasenbart samt en »rydsk« Tolk ved Navn Borkhart. Skibets Navigation besørge- des af Skipper Michel Nep og Styrmand Amon, formodentlig en Hol- lænder. Den 20. naaedes Flekkerø, en Havn lidt S. V. for det senere Kristianssand, hvor de syv øvrige Skibe af Eskadren laa under Anførsel af Admiral Børge Trolle paa Skibet Gideon. Her blev det bestemt, at Kongen som Togtets Leder skulde føre Titlen General-Capitain, og under Livsstraf blev det paabudt alle kun at kalde ham saaledes, saa- længe Rejsen varede. Fra Flekkerø gik Farten Vesten om Norge direkte til Vardøen i Finmarken. Kongens Flagskib Victor synes at have været det eneste velsejlende Skib i hele Eskadren; de andre var af meget forskellig Kva- litet. Skibene blev derfor idelig skilt, fordi de fleste af dem i det storm- fulde Vejr ikke var i Stand til at holde Trop. Formodentlig var man forberedt paa, at det vilde gaa saaledes; thi Ordren lød paa, at Eskad- ren skulde samles igen i Havnen paa Vardøen. Her beslaglagdes straks to engelske Fiske- og Handelsfartøjer, som ikke havde deres Søpas i Orden. Ethvert Skib, der fo’r paa disse Egne, skulde nemlig mod en Afgift løse et saadant; men da Kontrollen gennemførtes, som det bedst