Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VI HANDELS- OG SØF ART SFORHOLD I 17. AARH. 327
da navnlig til Borgere og Bønder. Der var dog i de »større« Byer nogle en-
kelte Købmænd, hvis Stilling var betydeligere, men det var som sagt kun
faa, og det kan ofte paavises, at den Kapital, de arbejdede med, var laant
af Adelen. Men i mange Byer ernærede de handlende sig lige saa meget
af Landbrug og Haandværk som af Købmandskab. Handelsstandens
Blik var i denne Tid rettet indad og nedad, mod de fremmede, der drev
Forprang, og mod Bønderne, der søgte direkte Forbindelse med de frem-
mede, der »strippede om paa Landsbyerne« eller krænkede Købstæder-
nes Torverettigheder; derimod gik der endnu en rum Tid, inden den saa
opad, d. v. s. mod den overmægtige Adels Privilegier, og udad mod frem-
mede Lande.
Men allerede fra Begyndelsen af anden Halvdel af det 16. Aarhun-
drede begynder Forholdene at ændres noget til Gavn for Borgerstanden
paa Grund af Forskydninger paa Verdensmarkedet. Sydeuropa bliver
da en større Aftager af en af vore Hovedfrembringelser, nemlig Korn. Vi
kommer nu i direkte Forbindelse med Spanien, hvorhen vi saa smaat
begynder at sende Skibe, om end det først er i det 17. Aarhundrede, at
denne Forbindelse faar større Betydning. Men det hele Opsving i det
nordeuropæiske Handelsliv fører ogsaa med sig, at vi kommer i en gan-
ske anderledes intim Forbindelse med de store udenlandske Køb-
mandshuse, som var Opkøbere af vore Landbrugsprodukter. Her slaar
da Adelsmandens ret elementære Forretningsdygtighed ikke længere
til, og dette giver driftige danske Købmænd en Chance til at forbedre
deres økonomiske Stilling. For Eks. maa den hollandske Købmand, der
skal sende vore Produkter videre, have en Kommissionær, han kan hen-
holde sig til og som kan lette hans Dispositioner for at Mulighederne for
en god Forretning ikke skal forringes. Men dertil kan han kun bruge en
borgerlig, købmandsmæssig uddannet Mand. Derved etableres samtidig
en livligere Forretningsforbindelse mellem danske og hollandske Køb-
mænd, — de danske faar deres »Faktor«, i Amsterdam. Paa den Maade
trænges Adelsmanden efterhaanden mere ud af den direkte-Handel, me-
dens borgerlige Købmænd vinder Terræn, selv om driftige Adelsmænd
endnu i det 17. Aarhundrede stadig driver deres Forretning paa gammel
Vis. I Stedet for kaster de sig med større Iver, under Indflydelse af de
højere Priser, som Landbrugsprodukterne nu giver, over nye Maader at