Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VI HANDELS- OG SØF ART SFORHOLD I 17. AARH. 327 da navnlig til Borgere og Bønder. Der var dog i de »større« Byer nogle en- kelte Købmænd, hvis Stilling var betydeligere, men det var som sagt kun faa, og det kan ofte paavises, at den Kapital, de arbejdede med, var laant af Adelen. Men i mange Byer ernærede de handlende sig lige saa meget af Landbrug og Haandværk som af Købmandskab. Handelsstandens Blik var i denne Tid rettet indad og nedad, mod de fremmede, der drev Forprang, og mod Bønderne, der søgte direkte Forbindelse med de frem- mede, der »strippede om paa Landsbyerne« eller krænkede Købstæder- nes Torverettigheder; derimod gik der endnu en rum Tid, inden den saa opad, d. v. s. mod den overmægtige Adels Privilegier, og udad mod frem- mede Lande. Men allerede fra Begyndelsen af anden Halvdel af det 16. Aarhun- drede begynder Forholdene at ændres noget til Gavn for Borgerstanden paa Grund af Forskydninger paa Verdensmarkedet. Sydeuropa bliver da en større Aftager af en af vore Hovedfrembringelser, nemlig Korn. Vi kommer nu i direkte Forbindelse med Spanien, hvorhen vi saa smaat begynder at sende Skibe, om end det først er i det 17. Aarhundrede, at denne Forbindelse faar større Betydning. Men det hele Opsving i det nordeuropæiske Handelsliv fører ogsaa med sig, at vi kommer i en gan- ske anderledes intim Forbindelse med de store udenlandske Køb- mandshuse, som var Opkøbere af vore Landbrugsprodukter. Her slaar da Adelsmandens ret elementære Forretningsdygtighed ikke længere til, og dette giver driftige danske Købmænd en Chance til at forbedre deres økonomiske Stilling. For Eks. maa den hollandske Købmand, der skal sende vore Produkter videre, have en Kommissionær, han kan hen- holde sig til og som kan lette hans Dispositioner for at Mulighederne for en god Forretning ikke skal forringes. Men dertil kan han kun bruge en borgerlig, købmandsmæssig uddannet Mand. Derved etableres samtidig en livligere Forretningsforbindelse mellem danske og hollandske Køb- mænd, — de danske faar deres »Faktor«, i Amsterdam. Paa den Maade trænges Adelsmanden efterhaanden mere ud af den direkte-Handel, me- dens borgerlige Købmænd vinder Terræn, selv om driftige Adelsmænd endnu i det 17. Aarhundrede stadig driver deres Forretning paa gammel Vis. I Stedet for kaster de sig med større Iver, under Indflydelse af de højere Priser, som Landbrugsprodukterne nu giver, over nye Maader at