Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

328 ALBERT OLSEN VI drive Jorden frem paa til større Udbytte. Vi faar derfor nu de store Mage- lægninger af deres spredte Gods og Ladegaardsdrift. Desuden binder de store Byggeforetagender, som gik sammen med Mageskifterne, de adelige Herrers Kapital; de Penge, der blev anbragt i Handelsforetagender blev, foruden Hjemlandets borgerlige, overvejende fremmede, hollandske og tyske. Men ved at indgaa som et efterhaanden uundværligt Mellem- led i Forholdet til Udlandet, er Købmandsstanden allerede vundet et godt Stykke frem; den havde faaet Impulser udefra og tilegnet sig en Teknik, som hjalp den til at hævde Stillingen. Handelsformerne var nemlig da allerede af et helt mederne Tilsnit; vi træffer i Forholdet mel- lem Reder cg Befragter de samme Dokumenter, som vi kender fra vor egen Tid, man forsikrede sine Varer mod Risiko til Søs, før man afsendte dem, betalte sine Varer med Veksler etc. Men alligevel, Forholdene var i Begyndelsen af Aarhundredet, trods alle Fremskridt og trods det, at man ogsaa politisk sporede en Udvikling af den borgerlige Stands Betydning, forbavsende smaa. Kun faa Køb- mænd hævede sig op til en virkelig betydelig Stilling, om end man i en- kelte af de større Byer kunde begynde at tale om et Handelsaristokrati. Kun faa Byer var gaaet betydeligt frem i Vækst, vor Handelsflaade var af kun ringe Størrelse. Foruden København var der kun enkelte Byer af nogen Betydning. Af disse var Helsingør noget for sig, idet denne Stad paa Grund af sin Beliggenhed havde et mere internationalt Præg end de øv- rige danske Byer. Paa Fyn var der en ret velstillet Købmandsstand i Odense; i Jylland var de vigtigste Byer de gamle »Storstæder« Aalborg, Aarhus og Ribe; sidstnævnte By var for den danske Eksport til Holland, hvad Esbjerg nu er for vor Eksport til England, og havde flere Begunsti- gelser end de fleste andre. Godt stod Byerne i Slesvig og da navnlig Flensborg, hvis Beliggenhed nær de store tyske Byer gav den et udmær- ket Afsætningsmarked. Denne By havde en virkelig dygtig Borgerstand, den havde en god Handelsflaade og en ikke ringe Handel paa Kongerigets Byer og paa Norge. Men man var tilbøjelig til at regne Flensborgerne for »udlendiske Kiøbmænd«, og det var vistnok Christian IV ubehage- ligt at maatte erkende denne Bys kommercielle Overlegenhed, naar han saa hen til de kongerigske Byers ringe Tilstand. Christian IV havde en klar Forstaaelse af, hvormeget det betød