Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
330
ALBERT OLSEN
VI
Byerne var kede af, at fremmede Købmænd nedsatte sig; tværtimod
fremhæver de ofte i deres Supplikker til Kongen det ønskelige i, at frem-
mede nedsatte sig for at drage Kapital til Byen, og om nationale Mod-
sætninger og Brydninger var der slet ikke Tale. Saaledes nævner en
kongelig Kommissær, der havde forhandlet med nogle Byers Borgere
paa Kongens Vegne: »Her er vel nogle Tyskere iblandt disse Borgere,
som jeg har underhandlet med om at træde ind i dette Kompagni, men
det er og gode Dannemænd, det jeg ikke andet haver fornemmet og af
de formueste og bedste Borgere, som driver den største Handel her er.«
Det er særlig de større jyske Byer, nogle skaanske og København, der
kommer til at nyde godt af denne Tilvækst. I København kom der-
til en Del Købmænd, som Christian IV havde indkaldt, den mest
kendte af disse er Johan Braem. Denne var af fornem hamborgsk Køb-
mandsslægt og havde set sig om i Verden, taget Del i Forretningslivet i
Lissabon og Amsterdam. 1618 kom han til København, hvor han blev
den betydeligste Købmand og Medlem af eller »Bevindtheber« for flere
af de betydeligste Kompagnier, navnlig det ostindiske og det grønland-
ske. Men dertil kan sikkert regnes ogsaa de Købmænd, som havde været
Handelstjenere hos Købmænd i Hertugdømmerne og de nordtyske Byer,
med hvem Kongen har staaet i Forbindelse, deriblandt f. Eks. Herman
Issenberg og Steffen Rode. Disse Købmænd dannede sammen med
den gamle Kærne af Borgerstanden det nye Handelsaristokrati.
Det var denne Borgerstand, Christian IV maatte regne med, naar
han drømte om at kaste Glans over Riget. Det var en Borgerstand,
som absolut var i Fremvækst, hvori der var kommet mere Saft og
Kraft. Saaledes i København, hvis Raad 1622 udtaler, at Søhandel og
Købmandsskab, Gud være lovet, daglig tiltager. Men alligevel var den
ret ringe, idet kun faa Byer havde et blot forholdsvis betydeligt Antal
Købmænd. I Lund f. Eks. var der kun to, siger og skriver to saadanne,
Resten var Haandværkere og Landbrugere, og det var ikke noget ene-
staaende Tilfælde. At Kongen har været klar over, at det gjaldt om at
gøre Byerne betydeligere, viser sig tydeligt; derom vidner den Nedlæg-
gelse af mindre Byer og Anlæggelsen af nye, der formentlig skulde have
bedre Betingelser. Et af de Foretagender, han ventede sig mest af i denne