Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

330 ALBERT OLSEN VI Byerne var kede af, at fremmede Købmænd nedsatte sig; tværtimod fremhæver de ofte i deres Supplikker til Kongen det ønskelige i, at frem- mede nedsatte sig for at drage Kapital til Byen, og om nationale Mod- sætninger og Brydninger var der slet ikke Tale. Saaledes nævner en kongelig Kommissær, der havde forhandlet med nogle Byers Borgere paa Kongens Vegne: »Her er vel nogle Tyskere iblandt disse Borgere, som jeg har underhandlet med om at træde ind i dette Kompagni, men det er og gode Dannemænd, det jeg ikke andet haver fornemmet og af de formueste og bedste Borgere, som driver den største Handel her er.« Det er særlig de større jyske Byer, nogle skaanske og København, der kommer til at nyde godt af denne Tilvækst. I København kom der- til en Del Købmænd, som Christian IV havde indkaldt, den mest kendte af disse er Johan Braem. Denne var af fornem hamborgsk Køb- mandsslægt og havde set sig om i Verden, taget Del i Forretningslivet i Lissabon og Amsterdam. 1618 kom han til København, hvor han blev den betydeligste Købmand og Medlem af eller »Bevindtheber« for flere af de betydeligste Kompagnier, navnlig det ostindiske og det grønland- ske. Men dertil kan sikkert regnes ogsaa de Købmænd, som havde været Handelstjenere hos Købmænd i Hertugdømmerne og de nordtyske Byer, med hvem Kongen har staaet i Forbindelse, deriblandt f. Eks. Herman Issenberg og Steffen Rode. Disse Købmænd dannede sammen med den gamle Kærne af Borgerstanden det nye Handelsaristokrati. Det var denne Borgerstand, Christian IV maatte regne med, naar han drømte om at kaste Glans over Riget. Det var en Borgerstand, som absolut var i Fremvækst, hvori der var kommet mere Saft og Kraft. Saaledes i København, hvis Raad 1622 udtaler, at Søhandel og Købmandsskab, Gud være lovet, daglig tiltager. Men alligevel var den ret ringe, idet kun faa Byer havde et blot forholdsvis betydeligt Antal Købmænd. I Lund f. Eks. var der kun to, siger og skriver to saadanne, Resten var Haandværkere og Landbrugere, og det var ikke noget ene- staaende Tilfælde. At Kongen har været klar over, at det gjaldt om at gøre Byerne betydeligere, viser sig tydeligt; derom vidner den Nedlæg- gelse af mindre Byer og Anlæggelsen af nye, der formentlig skulde have bedre Betingelser. Et af de Foretagender, han ventede sig mest af i denne