VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 17. AARH. 331
Retning, var sikkert Anlæggelsen af Glückstadt, idet han mente at kunne
gøre denne By til en Rival til Hamborg som Stabelplads. Hvad der gan-
ske sikkert var af stor Betydning var »Aabningen« af de skaanske Byer
for Søhandelen i Tyverne, »paa det at Søfarten kan tiltage«; det bevir-
kede øjeblikkelig, som det fremgaar af Toldregnskaberne, at Hollæn-
derne optager en større Kornhandel, medens Skaane før for en Del
havde haft sit Afsætningsmarked mod Syd, d. v. s. Tyskland.
167. Kap Nord paa Island. Efter Fotografi.
Ogsaa paa anden Vis viste Christian IV Byerne sin Interesse,
idet Bystyre og Byforhold søgtes ordnet bedre end hidtil. Her er det
atter de økonomiske Interesser, som spiller en fremtrædende Rolle; vi
faar et Samlingssted for Købmænd i København, nemlig Børsen; der ned-
sættes en Domstol, der skal kunne dømme i søretslige Sager i Sundet og
Norge, naar Sagerne indankedes lovligt for den; man indfører en Slags
Voldgiftsdomstol, de saakaldte Overkøbmænd, som sammen med tvende
andre Købmænd skal søge at forlige Parterne, der er blevet uenige
om merkantile Spørgsmaal, som Selskaber, Fragter, Assurance etc., før
Sagen gaar til Doms. Alt dette bidrager selvfølgelig til at give Borger-
standen større Selvstændighedsfølelse, gør, at den af og til, om end fore-
løbigt kun svagt, begynder at harmes over Adelens økonomiske Privilegier.