Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

332 ALBERT OLSEN VI Saaledes laa Forholdene, da Christian IV greb kraftigt ind. I 1616 og de nærmest følgende Aar udfoldes der en rastløs Virksom- hed for at drive Handelen i Vejret. Man mente, at Forholdene nu var modne dertil; en betydelig Kapital var gennem de indvandrede frem- mede Købmænd bragt til Veje, og Initiativet til Oprettelsen af Kom- pagnier i Danmark er udgaaet fra netop denne Kreds af indvandrede, idet det var to i København bosatte Hollændere Jan de Willum og Her- man Rosenkrans, der gav Stødet til Oprettelsen af det første større danske Handelskompagni, nemlig det ostindiske. Kompagnidannelsen var efter bedste udenlandske Mønstre, engelske og hollandske; man skaffede sig saaledes et Eksemplar af Privilegierne for det skotske indiske Kompagni. Man skulde ved Sammenskud skaffe den nødvendige Kapital til Veje; det skulde i alle Henseender være et nationalt Foretagende, hvortil alle Stænder skulde yde deres Bidrag, lige- som Statsmagten direkte skulde være interesseret. Foretagendet var anlagt som Aktieselskab. Hvorledes dette Kompagnis Skæbne blev, vil andet Steds findes udførlig behandlet, her skal vi blot lægge Mærke til, at det hurtigt mistede sit nationale Præg, idet man ikke kunde rejse de nødven- dige Penge i Landet, men maatte henvende sig til hollandske og ham- borgske Købmænd, som efterhaanden blev stærkt engageret og gav Kompagniet et Præg, som langtfra var det, man oprindelig havde til- sigtet. Handelen paa Island var allerede betydelig i det 16. Aarhundrede, og for det gamle københavnske Handelsaristokrati havde den været ret indbringende. 1602 stiftedes et islandsk Handelskompagni, som for tolv Aar fik Eneret til Handelen paa denne 0. Meningen var, at man skulde fortrænge de fremmede Købmænd, Hamborgere, Lybækkere, Bremere og andre, der før havde besejlet Øen og haft Forpligtelse til at forsyne Indbyggerne med Levnedsmidler, da Kongens egne Undersaatter nu »Gud være lovet« var saa formuende paa Skibe og Købmandsvarer, at de kunde paatage sig dette Hverv. Derfor fik Borgere i København, Malmø og Helsingør overdraget denne Handel. Efter de tolv Aars For- løb fornyedes Privilegierne og 1619 fandt en Omordning Sted. Der blev fastsat en vis Takst for islandske Varer; de kongelige Jorde- bogsindtægter (Lensindtægter) blev mod Vederlag overdraget Kom-